160
1627.
7. Aug. (Kbhvn.). Miss. til alle Lensmænd i Riget om at lade holde flittig Strandvagt i deres Len og ellers have godt Opsyn med alt i denne farlige Tid. Hvis der kommer Fremmede eller Udlændinge til deres Len, skal de forhøre dem om, hvor de kommer fra og hvilket deres Hverv er, og hvis der er noget mistænkeligt ved dem, skal de sende dem til Københavns Slot. Ligeledes skal de alvorligt tilholde Borgerskabet i Købstæderne i deres Len straks at give Øvrigheden Meddelelse, naar Fremmede eller Udlændinge indlogerer sig hos dem, for at deres Forhold kan blive undersøgt. Sj. T. 23, 362 b. Orig. (til Holger Rosenkrantz) i Landsark. i Odense. Kgl. Beskærmelsesbrev for Peder Hansen, der har berettet, at Fru Helvig Marsvin til Nørlund, Gude Galles Enke, ved sine Tjenere har truet med at lade ham fængsle og føre til Nørlund, uanset at det Lovsmaal, som hun havde erhvervet over ham, er blevet kendt magtesløst af Landsdommerne i Nørrejylland. Han tages i kongelig Hegn, Fred og Beskærmelse til al Ret, saa at den, der har noget at tiltale ham for, skal gøre det med Lov og Ret for den tilbørlige Dommer. Han skal derimod holde sig fredelig, tilbørlig og lovlig imod alle. J. R. 8, 169.
— 8. Aug. (—). Aab. Brev om Forbud mod Sejlads paa Lybæk, Rostock og den pommerske Kyst. Orig.
— Miss. til alle Lensmændene i Danmark. Da det i denne farlige Tid er fornødent at have alting i god Agt og det bl. a. synes raadsomt at holde Bønderknægtenes Kompagnier, som er oprettet til Landets Forsvar, komplette og færdige, skal de i egen Person og ikke ved nogen af deres Tjenere udtage saa mange, som der mangler i Kompagniet, i deres Len og siden tilholde Kaptejnen over dem flittigt at eksercere dem og holde dem i Beredskab, saa at de kan afmarschere, hvis der skulde paakomme Landet noget fjendtligt. Ligeledes skal de alvorligt tilholde Borgerskabet i Købstæderne og Landfolket i deres Len, at enhver efter sin Formue det mest mulige holder sig i Beredskab med deres Gevær og Bøsser, for at de kan forsvare Landet efter Evne, hvis det skulde blive angrebet. De skal lade dem mønstre og eksercere, saa vidt Høsten tillader det. Endelig fremsendes til tilbørlig Bekendtgørelse et aabent Brev til de Undersaatter, der driver Sejlads, om at afholde sig