201
1627.
Kvarter uden Kongens særlige Befaling. De skal skaffe Kongen en Fortegnelse paa alle de Ryttere og Soldater, der er indkvarterede i Odense ud over Rhingrevens Ryttere, som det er befalet at indkvartere. Fremdeles skal de holde god, stærk Dagvagt i Portene, saa at ingen indlades, uden at de har Passeddel fra Kongen, Generalløjtnanten eller de andre Oberster, der ligger her i Landet. De skal holde stærk Nattevagt, saa at al Ulempe forekommes og der ikke begaas Uordener. De Ryttere eller Soldater, der indkommer fra andre Kompagnier, skal tære paa deres egen Omkostning, hvor de har deres Kvarter, men maa ikke herefter faa frit Kvarter, da de har haft det andetsteds. F. T. 3, 1024.
4. Okt. (Dalum). Miss.¹ til Holger Rosenkrantz til Rosenholm, Amtmand i Odense. Da Kongen erfarer, at der i Odense skal samle sig alle Slags Pak, som foregiver, at de er blevne tilovers fra Træfningen for nylig i det Oldenborgske og derfor atter vil melde sig ved deres Kompagnier, og da Kongen desuden ikke er sikker paa, om der ikke ved denne Lejlighed sniger sig fjendtligt Mandskab, deriblandt Spioner, igennem, skal han, for at forebygge saadant saa meget som muligt, medtage en Major og en Borgemester fra Odense og sammen med dem foretage Husundersøgelse i Byen og udvise dem, som paatræffes der ud over de der indlogerede Kompagnier, til deres Regimenter. Orig. i Landsark. i Odense.
— Miss. til Statholderen. Han skal til Claus Daa til Rafnstrup, Embedsmand paa Draxholm, efter dennes Ønske udlevere nogle smaa Stykker, der dog skulde omstøbes, mod at han leverer lige saa meget Kobber. Sj. T. 23, 394. K.
— Miss. til Kommissarierne paa Fyen. Da Frederik Munk til Harritsker har berettet, at han ar en Gaard paa Fyen i Runby 3 Sogn, paa hvilken han selv vil holde Hus, skal de forskaane denne Gaard for Indkvartering. F. T. 3, 1023. 1 Paa Tysk. 2 Haraldskær. 3 Skriveren har ikke kunnet læse Sognets Navn, i hvilket der er rettet. Der synes at staa: Rue eller Run med senere tilskrevet: by.