Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/208

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

204

1627.

Flensborg til for der at gøre en Begyndelse, og kom dertil den 15. Sept. Da Kongen nu kom udenfor Slottet paa Bakken, hørte han adskillige blæse Larm og raabe i Byen og saa nogle Kompagnier rykke ad Vejen henad Haderslev til, saa at han ikke kunde vide, om det var Ven eller Fjende. Da Kongen saa af en Herremand fornam, at det var hans egne Folk, begav han sig op paa Slottet og talte der med en Del af Officererne og fandt alting der i en usædvanlig Forvirring, som det ikke var muligt at rette. Kongen vilde saa forføje sig til Haderslev og gav det danske og det tyske Rytteri Befaling til smukt sagte at marchere henad Haderslev til og ikke haste, uden at Fjenden kom dem altfor stærkt paa Halsen. Men en Del af dem naaede frem før Kongen. Den 17. Sept. drog Kongen til Kolding for der at gribe Stand, men panicus terror (den paniske Skræk) var der saa stærk forhaanden, ut nihil supra (saa der ikke var noget at gøre). I Kolding spurgte Kongen og lod spørge dem, der kendte Landet, hvor man bedst kunde gribe Stand; der blev svaret, at der ikke var nogen sikker Plads, hvor man kunde samles, uden Fyen og Vendsyssel. Saa blev det befalet Gunde Lange [Koldinghus] straks at begive sig ind i Landet og advare Folket, at de skulde flytte. Hvad nu er sket, giver Tiden. At advare Undersaatterne ved Skrivelse, var ganske umuligt paa Grund af Tidens Korthed, og Kongen havde heller ingen hos sig, som kunde forfærdige Brevene, ikke heller var der nogen Sandsynlighed for, at de kunde bringes frem. Heraf kan erfares, at der af Kongen er gjort, hvad der kunde, og at det var ham ganske umuligt at gøre videre. Kongen formener, at de, som var hjemme i Landet, og som i Kongens Fraværelse burde vide, hvorledes det gik til, burde have haft Kendskab til Fjendens March og Bedrift og i Tide burde have advaret Folk i Landet, for at de kunde redde sig, i Synderlighed da Lensmændene paa adskillige Steder flyttede deres eget Gods. Dette har Kongen villet lade dem vide til en kort Efterretning og vil konferere videre med dem derom, naar Lejlighed gives. Sj. T. 23, 395. K.

5. Okt. (Dalum). Bestalling for Falk Lykke til Bollerup, Befalingsmand i St. Peders Kloster i Lund, som Øverste over det skaanske Regiment Knægte med Tjeneste til Lands og til Vands. Han skal have flittigt Indseende med Kaptejnerne