212
1627.
18. Okt. (Dalum). Miss. til samme. Eftersom Kongen erfarer, at Borgerskabet og andre i København flytter deres Gods derfra til andre Steder, skal han lade saadant forbyde og have flittigt Indseende med, at ingen, hvem det end er, maa flytte noget Gods fra København til andre Steder. Sj. T. 23, 399. K.
— (Kbhvn.). Miss. fra Tage Thott til Borgemestre og Raad i Helsingør og Køge. De skal straks sende de tyske Soldater, der nylig er komne dertil for at indkvarteres dér, til København. Der tilsendes dem en Ordinans, hvorefter Soldaterne skal rette sig. Sj. T. 23, 399 b. K. — (Dalum). Miss. til Holger Rosenkrantz. Da to Skuder er ankomne ved Bregenøe med nogle af Oberst Slaffuetens Ryttere, skal han straks skaffe dem nødtørftig Underholdning af Øl, Brød, Ost, Smør og noget Kød samt Foder til deres Heste, saa at de kan underholde sig paa Skibene og ikke behøver at komme i Land, indtil de kan komme derhen, hvorhen Kongen har beordret dem. F. T. 3, 1037.
— Miss. til Jacob Ulfeldt. Han skal lade arrestere saa mange Skuder, som er nødvendige til at overføre Hoffanen, som er paa omtrent 250 Heste foruden Vogne. Naar Skuderne er samlede, skal han straks underrette Vendsel Rotkirk, Ritmester over nævnte Kompagni, i Odense derom. F. T. 3, 1037. Miss. til Kommissarierne paa Fyen om, at der ikke skal ske. Indkvartering, hverken af Ryttere eller Kudske, paa Mogens Kaas til Støfringgaard, Befalingsmand i Mariager Klosters Hovedgaard og tilliggende Gods. F. T. 3, 1038.
— Miss. til Jacob Ulfeldt. Han skal skaffe Oberst Kolb 200 Spader af dem, der ligger paa Nyborg Slot. Hvis der ikke er saa mange, skal han udtage de andre hos Bønderne i sit Len [Nyborg]. F. T. 3, 1038.
— Miss. til Christoffer Urne. Kongen har ansat Daniel Krell og Hans Christoffer Lochmand som Kaptejner over Landfolket paa Lolland og Falster med en maanedlig Løn af 40 Rdlr. in specie, for deres Løjtnant 20 Speciedlr., Sergenten 8 Speciedlr. og Korporalen 6 Speciedlr. Fændrikken skal tages af Indvaanerne dér i Landet. Han skal forordne, at disse Kaptejner og deres Officerer faar den nævnte Løn af Landet. Sm. T. 6, 247.