Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/302

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

298

1628.

og Laurits Grubbe [Halsted Klosters Len]. Da der til Flaadens Udredning er bevilget en Madskat af Bønderne i hele Riget, skal de straks lade det medfølgende aabne Brev herom læse og forkynde overalt i deres Len og lade Bønderne lægge og skrive for samme Madskat. Derefter skal de snarest lade den opkræve, føre til Nakskov og oplægge dér til Flaaden, der skal komme dér under Landet. De skal tilsige Bønderne, at Brødet skal være vel bagt, saa det ikke mules og skimles for snart. Da der ogsaa er bevilget Proviant af Gejstligheden, nemlig af hver Provst og Sognepræst i Købstæderne eller Landsbyerne 1 Pd. Malt, 1/2 Pd. Rug, 1 Skp. Byggryn, 1 Skp. Ærter, af hver tolv 1 Skippd. Flæsk, af hver otte 1 Td. Oksekød og af hver en Gaasekrop og 1 Lammekrop efter det aabne Brev, som er tilsendt Superintendenterne, skal de ligeledes modtage denne Proviant af Præsterne i deres Len og kvittere dem derfor, da det er disse befalet at levere den straks. De skal nøje paase, at der af Bønderne og Gejstligheden kun modtages Proviant, som er god, dygtig og velforvaret, saa at Madskatten fremkommer ufordærvet og Skibsfolkene til Nødtørft kan være forsynet dermed. De skal ogsaa lade denne føre til Nakskov og oplægge dér. Sm. T. 6, 259.

14. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Pax og Gabriel Kruse. Fru Else Viffert, Melkior Ulfstand til Visborgs Enke, har berettet, at Tage Thott til Eriksholm, Embedsmand paa Sølvitsborg, og hendes afdøde Husbonde har kavtioneret for afdøde Hans Lindenov til Engelsted til afdøde Otte Lindenov til Borrebye for 4000 Rdlr. Hovedstol, som deres derom udgivne Brev udviser. Disse Penge skal Hans Lindenov have betalt. Otte Lindenov efter et Bevis, der findes i Hans Lindenovs forseglede Brevkiste i Vellerup Kirke. Da nu Fru Anne Brahe, Otte Lindenov til Borrebyes Enke, der har det uklarerede Hovedbrev, kræver dette betalt, skal de snarest begive sig til Vellerup Kirke, aabne den forseglede Kiste, udtage den omhandlede Kvittering paa de 4000 Rdlr. og levere den til Fru Else Ulfstand eller hendes Fuldmægtig mod en rigtig Reversal, som skal nedlægges i Kisten, hvorefter de igen skal forsegle denne og hensætte den velforvaret. Sj. T. 24, 16. K.

— Miss. til Alexander Pappenheim til Snedinge og Chri-