312
1628.
paa Kongens egne Skibe og Gallejer, som kommanderes paa Strømmene, at Fjenden ikke skal bemægtige sig nogen af dem. Da man i denne Tid ikke kan vare sig for godt mod Forræderi, maa ingen passere Færgestederne frem eller tilbage uden rigtige Pas; de skal udspørges om deres Ærende, og de mistænkelige skal ransages baade paa Kroppen, i Kister og Fellitzer, hvad de ind- eller udfører. Dertil skal der hvert Sted. forordnes nogle tro og visse Personer med største Straffepaalæg, dersom der paa Grund af deres Forsømmelse sker nogen Ulykke. Ingen fremmede eller ubekendte maa indlades uden Pas i Købstæderne og førend de er udspurgt om deres Hverv og Ærende. Siden [skal] deres daglige Bedrift eftertragtes, de skal holde deres Sammenkomster og Konventikuler suspekt, navnlig i Købstæderne ³ Helsingør, Malmø, Landskrone og Helsingborg. Ingen maa indlades i disse eller andre Byer med Pistoler eller Overgevær, men de skal aflægge dem i Portene, til de igen rejser; deres Navn og Herberge skal optegnes, og de skal ledsages til dette af Vagten. Herom skal Brevmodtagerne gøre en Ordinans, som de eragter det fornødent i denne farlige Tid. Da det gevorbne Folk og Rytteriet til Foraaret skal indkvarteres ikke for langt fra Søkanten, for at det ikke skal være for langsomt at hente, hvis der uformodet skulde ske et Indfald, befales det dem at anordne Indkvarteringen paa de Steder, hvor det bekvemmest kan ske og bedst gøres fornødent. Endelig befales det dem snarest muligt og senest inden 14 Dage at mødes i København og dér forfatte en Ordinans for fremmede saavelsom for indfødte i alle Provinser om, hvorledes de skal forholde sig, hvis noget uformodeligt paakom, samt udarbejde et Overslag over, hvorvidt det er nødvendigt at gøre Paalæg over begge Rigerne til det, der er paalagt dem og Landkommissarierne, og snarest erklære sig derom til Kongen, for at denne kan udstede Breve derom. Deslige skal de forordne Oberster med deres Underofficerer i Sjælland og Fyen. Jesper Friis 1 Felleisen. 2 Ordene siden-eftertragtes mangler i Tegn. Meningen maa være, at der skal holdes nøje Kontrol med de Fremmedes Gøren og Laden. 3 Konc. havde først København, der atter er slettet.
- Vaaben til at bære paa Skulderen.