339
1628.
ikke for langt fra Søkanten, for at det ikke skal være for langsomt at hente, hvis der uformodet sker Indfald, har Kongen anset Helsingør, Storehedinge, Nykøbing i Odsherred og Korsør for at være de bedste Steder til Indkvartering af det gevorbne Folk til Forsvar. Hoffanen kan Kongen ikke undvære til at henlægges i Helsingør, men den skal rette sig efter de Befalinger, den faar af Kongen, hvorfor der maa tænkes paa andre Midler til Helsingørs Forsvar¹. Frederik Reedtz's Kompagni skal indkvarteres i Køge, Niels Trolles i Kalundborg og det jydske, hvor de kan eragte det fornødent. Ligeledes skal de forordne det saaledes, at Samsø, Møen og andre omliggende Øer bliver vel besat af Landfolket, og at der gøres den Anordning, som bedst egner sig til Forsvar i alle Nødsfald. Sj. T. 24, 47. K.
23. Febr. (Kbhvn.). Ligelydende Miss., mutatis mutandis, til Kommissarierne i Skaane med Ordre til at befæste Helsingborg og andre Steder ved Søkanten, hvor det gøres fornødent, og besætte dem med Garnison af Landfolket. Sk. T. 5, 295.
— Miss. til Hr. Jørgen Skeel. Det synes Kongen fornødent, at der i denne sælsomme Tids Tilstand adskillige Steder hos Fjenden holdes Spioner, som kan give Underretning om Fjendens Planer og Marsch, men det vil sikkert være besværligt at bringe saadanne Personer til Veje, og Landsens Kontribution vil paa Grund af andre store Udgifter ikke kunne forslaa dertil, da disse Spioner maatte være fornemme Folk og helst af Fjendens bedste Officerer, der vilde forlange høj Gage for at udstaa deres Eventyr. Da det saaledes er umuligt at bringe sligt til Veje, skal han gøre sit Bedste privatim og hemmeligt for om muligt at faa andre dertil og akkordere med dem; hvad han i saa Maade udlover, skal anvises af Landsens Kontribution. Det hallandske Kompagni Ryttere skal han lægge i Hel- 1 Der har oprindelig staaet: „Hoffanen formedelst det er det stærkeste Kompagni, at indkvarteres i Helsingør“. Ved Rettelser og Tilføjelser er der fremkommet følgende endelige Tekst: „Belangende Hoffanen, da kan vi den ikke undvære, at den udi vor Købstad Helsingør skal henlægges, men den at skal rette sig efter hvis Ordinans den af os bekommendes vorder, hvorfor andre Middel dertil vil betænkes“.