Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/368

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

364

1628.

23. Marts (Burg paa Femern). Miss. til Marcus Hes om at indtage nærværende 16 Fanger og føre dem til Lolland med 8 Soldater af dem, der skal ledsage dem. Han skal indelukke Fangerne i Kahytten og med Flid forvare dem med sine Folk og de nævnte Soldater. Naar han har afleveret dem, skal han straks forføje sig tilbage igen med Soldaterne til Kongen. Sj. T. 24, 57. Miss. til Rasmus Jørgensen, Tolder i Rødby. Medfølgende 16 Fanger og medhavende Pas skal han straks tage i god Forvaring og sende dem til Aalholm Slot, Christoffer Urne til Aasmark, Embedsmand sammesteds, til Hænde. Han skal hos sig og paa Vejen lade dem saaledes forvare, som han vil forsvare det for Kongen. Sm. T. 6, 276.

— Miss. til Christoffer Urne [Nykøbing og Aalholm], Palle Rosenkrantz [Vordingborg] og Frederik Reedtz [Tryggevælde] om at skaffe medfølgende Fanger med deres Pas igennem deres Len til N. N., Embedsmand sammesteds, og paa Vejen lade dem forvare hos sig. Sj. T. 24, 56 b. K.

24. Marts (—). Miss. til Christoffer Ulfeldt. Da Undersaatterne paa Langeland har besværet sig over den dem paalagte Indkvartering og har begæret at maatte forskaanes for en Del af den, agter Kongen at forlægge det ene Kompagni, for hvilket Henrik v. Ahlefeldt er Ritmester, til Femern. Han skal med al Flid være over at betale nævnte Kompagni, for at Landet kan blive det kvit og det kan komme til Femern og gøre Riget Tjeneste efter Kongens Befaling til Ritmesteren. F. T. 4, 13 b.

— Miss. til samme. Fjenden har tilfangetaget Jacob Jensen, Niels N., Erik N. og Laurits N., alle hjemmehørende paa Langeland, og en Tid lang holdt dem fangen i Burg paa Femern. Fangerne havde omsider for deres Frigivelse udlovet 200 Rdlr., som Hans Sivertsen, Borger i Burg, har betalt Fjenden i Lybæk efter deres flittige Begæring, idet de lovede ham, at han igen skulde faa sin Betaling af deres Forældre. Da disse Personer saa ubesindigt har udlovet saa høj Ranson, som Bønderpersoner vel kunde komme løs for, og nævnte Mand dog har betalt den paa deres Vegne og det vilde være ubilligt, at han skulde lide Skade for sin gode Vilje, skal Christoffer