369
1628.
videre erfare Kongens Vilje. Underskrevet af Kongen selv. Sj. R. 18, 295.
30. Marts (Paa Hummeren i Kieler Fjord). Befaling til Kaptein Tygge Christensen om at blive liggende i Kielerförde og afvente den Proviant, som Bønderne i Provstiet til Preetz Kloster har tilsagt at ville skaffe til Kongens Soldatesca efter Kongens Anordning. Han skal indtage Provianten i en Skude, som Kommissarierne skal beordre til at blive host ham, hvorefter han med sit Skib og Proviantskuden skal forføje sig direkte derfra til Femernsund, hvor han skal træffe Kongens andre Skibe og videre faa Kongens Vilje at vide. Men hvis Bønderne ikke fremfører Provianten i Dag eller i Morgen, skal han ikke vente længere paa den, men foretage den befalede Rejse. Sm. R. 5, 114 b.
— 1. April (Paa Hummeren i Femernsund). Miss. til Christoffer Urne om straks at skaffe 500 Skovle og Spader og 100 Hakker til Flaaden i Femernsund. Efterskrift: Da denne Skude skal være bleven læk og har Mangel paa Redskab, saa den ikke kan gøre Tjeneste, har Kongen forløvet den. Han skal derfor indlade forskrevne Skovle, Spader og Hakker i en anden god og dygtig Skude samt saa meget Øl til Soldaternes Fornødenhed, som han kan tilvejebringe, og sende det snarest. Sm. T. 6, 276.
2. April (—). Ordinans for Skibskaptejnerne Hendrik Hess og Ernst Pricker om, at de skal tage til sig tre ledige Skuder af dem, som ligger her og har ført Soldater over, samt tre Baade og forføje sig med dem til Eklenförde og derfra hente og hidføre alt, hvad der dér er forhaanden af Korn, Planker, Deler og Pallisader; Pallisaderne skal de lade afhugge ved Jorden. Derefter skal de snarest forføje sig tilbage med de nævnte Skuder og Baade. Sj. R. 18, 295 b.
3. April (Kbhvn.). Miss. fra Kansleren og Statholderen til Jørgen Seefeld [Samsø]. Paa hans Skrivelse om Skuder svares, at Hans Lindenov allerede har faaet to Skrivelser om at lade ham beholde Skuderne. Han formener, at Bønderne paa Samsø bør fritages for Skatten, men da det maa formodes, at de i mange Uger ikke har betalt nogen Skat, ved Brevskriverne ikke, om Kongen vil forskaane dem for samme Skat; men Bønderne dér skal ikke yderligere besværes med nogen Skat, da der
