374
1628.
paa Kronens Strømme at bestille. ad 5. De Skibe, der kommer, med dem skal Admiralen forholde sig efter Instruktionen, efter hvilken han skal rette sig med alle Skibe. ad 6. Det kan vel eragtes, at intet maa føres dertil, da Fjenden er Mester dér, men om nogen vil flytte sit Gods derfra ind i Riget eller til andre ufordægtige Steder, da maa det frit passere. ad 7. Dertil maa Admiralen tage Smakker og anordne det, som det bedst og bekvemmeligst kan gøres, da han er ved Haanden og bedst kan se, hvad der fattes. Sj. R. 18, 293.
6. April (Paa Hummeren i Femernsund). Miss. til Christoffer Urne. Det berettes, at Grev Mongommery uden Kongens Vidende og Vilje af sin egen Avtoritet har ført bort med sig fra Femern en af Indbyggerne dér, som skal have slaaet Greven uden at kende ham, den Gang Femern og den dér byggede Skanse blev erobret fra Fjenden. Han har uden Tvivl gjort dette i den Hensigt selv at lade denne Person justificere, men da han i Kongens Riger ikke bør være Dommer i sin egen Sag og Kongen heller ikke har overdraget ham en saadan Jurisdiktion, skal Christoffer Urne straks tilholde Greven at løslade Fangen uden at gøre ham nogen Ledsel og sende ham til Femern, hvor Greven, naar han lader ham tiltale for forskrevne Skade, skal faa, hvad Retten kan medføre. Borgemesteren i Borg paa Femern har overleveret nævnte Greve en Fange, som var Fændrik under det biskoppelig bremiske Regiment, som var indkvarteret her, og som Greven har paataget sig at forvare og sende til de andre Fanger. Det berettes nu, at nævnte Fanedrager gaar ledig og løs i Nakskov, og at der akkorderes om Penge for hans Ranson uden Kongens Vidende. Christoffer Urne skal derfor straks fordre Fanedrageren af Greven og sende ham velforvaret til København til de andre Fanger, da Kongen ikke agter nu at løslade ham mod Ranson. Det skal ske straks, og han skal holdes i god Varetægt, saa han ikke bortkommer, thi det er en spidsfindig Person, som allerede to Gange har forstukket sig dér paa Landet, efterat han er bleven fanget. Dersom Greven lader ham undkomme eller løsgiver ham for nogen Ranson eller andet Middel, vil Kongen fordre dette hos Greven personlig, hvilket Kongen ogsaa har ladet tilskrive denne. Sm. T. 6, 277.
7. April (—). Instruktion for Hendrik Hess, Skibs-