382
1628.
anklaget for Mened, som han dog benægter at have aflagt. Kongen har ladet Sagen nøje undersøge ved dertil deputerede, men har ikke kunnet finde nogen Sag i de Maader paa ham, men har fundet ham undskyldt af disses Erklæring. Det bevilges ham ved dette aabne Brev, at han maa være fri, angerløs og umolesteret for dette Lejermaal og Anklagen for Mened, og at den derom anlagte Proces skal ikke komme ham til Hinder eller Skade i nogen Maade. F. R. 3, 403.
15. April (Dalum). Bevilling for Hans Jensen Nyborg, Borger i Odense, til at gifte sig med Karen Nielsdatter. Han er for nogle Aar siden i Konsistoriet i Odense bleven kendt fri for Ægteskabet med sin Hustru Marin Nielsdatter, fordi denne fem Aar tidligere i hans Fraværelse var undveget fra ham. Han havde faaet Tilladelse til igen at gifte sig, dog ikke med Karen Nielsdatter, med hvem han i Mellemtiden havde forset sig og avlet Børn. F. R. 3, 403 b.
— Miss. til Henning Valkendorf. Han skal forespørge hos Hans Nielsen, Borger i Odense, om denne har nogen Kvittans for de 500 Rdlr., som han straks skulde give Kongen; hvis han ikke har det, skal Henning Valkendorf straks fordre Pengene hos ham og lade dem indlevere i Kongens eget Kammer. F. T. 4, 18.
— Miss. til samme. Det berettes, at det gaar fast uskikkeligt til med Indkvarteringen i Odense, idet der hos en Del af Borgerskabet, hvor der er ringe Staldrum, er indkvarteret et temmelig stort Antal Heste, og hvor der er stort Staldrum, kun indkvarteret faa Heste, hvorover Borgerskabet beklager sig i højeste Grad. Han skal have flittigt Tilsyn med Indkvarteringen og læmpe den saaledes blandt Borgerskabet, at det paa alle Sider gaar ligeligt og ret til, saa der altid tages det Hensyn, at enhver holder efter sin Formue og den rige hjælper den fattige. Kongen har tilforn¹ anordnet, at alt Trosset og de øvrige Heste, som ikke er optagne i Rullen, skal afskaffes, men erfarer nu, at der skal holdes mange saadanne unyttige Heste. Han skal derfor med Borgemestre og Raad i Odense anstille en alvorlig Husmønstring, og hvor de finder saadanne 1 2. Nov. 1627.