Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/400

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

396

1628.

de 2000 Dlr., da dette er efter Landets Lov. Det berettes, at der skal have været et Smykke i Boet, da Claus Brockenhuus opbød sit Gods, og at dette Smykke er udtaget. Han skal undersøge denne Sag, tiltale dem, der har taget Smykket, og erhverve Dom i Sagen. Efterskrift: Fornævnte 2000 Dlr. skal han tilstille Rhingreven paa Regnskab af det, han skal have paa sit Regiment. F. T. 4, 21 b.

26. April (Kbhvn.). Miss. til Claus Daa, Frederik Reedtz og Palle Rosenkrantz. Ventsel Rotkirk, Ritmester for Hoffanen, har berettet, at han og hans Ryttere en Tid lang ikke har faaet nogen Besolding, og at Ordinansen om deres Forplejning hos Bønderne er opsagt. De skal derfor betale Ritmesteren og Rytterne af de Penge, som de allerede har oppebaaret af den paabudne Skat eller, dersom de ikke nu har saa mange Penge, af de første Penge, som de faar. K. Udt. i Sj. T. 24, 66.

27. April (—). Miss. til samme om at lade nogle Kompagnier Skotter, der ligger paa Lolland, indkvartere paa Sjælland, hvor de eragter det bedst og bekvemmest. K. Udt. i Sj. T. 24, 66.

— Ekspektancebrev for Reinholt Hansen, Kongens Monsterskriver, paa det første ledige Kannikedømme i Roskilde Kapitel. Naar noget bliver ledigt, vil Kongen meddele ham Forleningsbrev derpaa, dog dermed uforkrænket de Ekspektancebreve, som Kongen har givet andre paa Kannikedømmer i Roskilde Domkirke. Sj. R. 18, 303.

— Ligelydende Ekspektancebrev for M. Wictmand Hasebard paa et Kannikedømme i Roskilde Domkirke. Udt. i Sj. R. 18, 303 b.

— Bestalling for Melkior Meinert til at tage Vare paa den nye Dyrehave mellem København og Frederiksborg. Han skal give flittig Agt paa Gærderne og Lukkelserne omkring Dyrehaven. Hvis der sker Skade paa dem, skal han straks melde det til Befalingsmanden paa Frederiksborg, saa det straks kan blive repareret. Han skal have Agt paa, at intet fremmed Fæ kommer ind i Dyrehaven. Ikke heller maa han selv have nogen Slags Fæ gaaende dér. Om Vinteren skal han give Agt paa, at der ikke spildes noget af det Foder, der indføres til Dyrene. Om Sommeren skal han, naar noget af Kongens eget Kvæg og Foler bliver slaaet deri, tage Register paa,