416
1628.
6. Maj (Kbhvn.). Miss. til Tage Thott om, at Kongen har bevilget, at han for den Kommissariatsbestilling, som Kongen har paalagt ham, maa have alle sine Bønder og Tjenere fri for al Indkvartering. Sk. T. 5, 308 b.
7. Maj (—). Bestalling for Bernt Kastensen til at have Kongens Jagtduge i Forvaring med en aarlig Løn af 30 Kurantdlr. og fri Vogne til sig selvanden, naar det befales ham at rejse. Sj. R. 18, 314. Miss. til Hendrik Hes om at lade Skipperne Hans Cronen og Cort Husman med deres Skibe og Gods passere efter de Certifikater, som de har at fremvise, saa længe de ikke befindes at sejle til andre Steder end deres Certifikater formelder. Sj. T. 24, 74. K.
— Miss. til Fru Anne Stax v. Thumens. Hans Mandixen, Indvaaner i København, har ved sidste Herredag faaet Dom over hende for en Sum Penge, som hun er ham skyldig, men da hun endnu ikke har efterkommet Dommen og betalt Hans Mandixen, skal hun straks betale ham Pengene med tilbørlig Rente, for at han ikke skal blive nødt til at lade procedere mod hende efter Kongens Forordning. Sj. T. 24, 74 b. K. Miss. til Jacob Ulfeldt, Landsdommer. Det berettes, at han for nogen Tid siden har afsagt en Dom imellem Kronens Tjener i Københavns Len Laurits Bunde paa den ene og Oluf Pedersen i Kaalkaald paa den anden Side om nogle Faar, hvilken Dom førstnævnte har indstævnet for Kongen og Danmarks Riges Raad. Da Oluf Pedersen har begæret, at denne Sag maatte blive tilendebragt, og da en Del af Danmarks Riges Raad nu er samlet i København, skal han begive sig til København den 13. Maj, da Sagen vil blive foretaget, og tage med sig, hvad han agter at forsvare samme Dom med. Sj. T. 24, 74 b. K.
— Miss. til Jens Høg. Da Villom Mortensen, Borger i Helsingør, for det gullandske Kompagni har udlagt til Kongen 2500 Rdlr. in specie med 5 Aars Rente, skal Jens Høg sørge for, at han før nogen anden kan faa sin Betaling for sine udlagte Penge i de Varer, der kan falde dér paa Landet. Sk. T. 5, 308 b.
— Miss. til Henning Valkendorf. Da det berettes, at Nesbyehofvits Mølle er brøstfældig og meget forfalden, maa han