Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/469

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

465

1628.

Pax [Holbæk] 2 Heste og Gabriel Kruse [Roskildegaard] 2 Heste, de sidste fire skal levere dem til Ritmester Ahlefeldt i Kalundborg. K. Sj. T. 24, 109¹.

18. Aug. (Paa Hummeren). Miss. til Falk Lykke. Af hans Skrivelse til Axel Arenfeldt erfares, at han ikke venter, at der er nogen Ingeniør, Skuffeler 2, Spader eller Hjulbaarer at faa fra Stralsund. Kongen er endnu, som tilforn, af den Mening, at han vel nok selv kan afstikke det Værk, der skal forfærdiges dér paa Ruden, og sende tilstrækkelig mange af de skaanske Knægte med Økser til Gribsvold for at hugge de Faskiner, som der allerede er givet ham Besked paa, forfærdige dem og bære dem til Ladestedet. Siden kan han lade dem hente enten med Baade eller de Skibe, som ligger under Ruden, eller med deres Skibsbaade, og lægge dem i Værket paa Ruden. „Kornskifve“ kan han ogsaa faa i de ved Ruden liggende Skibe; naar hver leverer en eller to, maa Værket kunne gøres færdigt paa denne Manér. Der skal ogsaa i Flaaden spørges efter den Skude, som har Feltstykkerne ombord, og Kongen underrettes derom. Hvad angaar Penge til Arbejdsfolk, saa har man ingen Penge til dem, men de skal underholdes af Kommis og tilholdes at arbejde, da de dog ligger dér og ikke har andet at forrette. Efterskrift: Hvis Feltstykkerne ikke er i Flaaden, kan han tage et Par fra Galejerne; Kongen vil da skaffe disse to andre, ringere, fra Hummeren. Penge til Arbejdsfolket kan tages af Tolden, naar man kommer i Gang med at skandse; den forrige Tolder i Volgast skal være Tolder paa Gribsvolds Ø og kan bedst bruges dertil. Sk. T. 5, 317.

19. Aug. (Kbhvn.). Miss. fra Kansleren og Statholderen til en Del af Adelen 3. De har modtaget Kongens Skrivelse om, at han agter at være hjemme førstkommende Søndag [24. Aug.] og da at tilendegøre med Barslet, som har været opholdt en Tid lang paa Grund af Kongens Fraværelse, hvilket de venligt vil lade dem vide. Til Barslet indbydes: af Raadet: Hr. Christian Friis, 4 ¹ Sj. T. har flere Fejl, baade i Teksten og Tallene. 2 Skovle. I K.: alle Fadderne og de andre, som bor i Skaane og Sjælland. 4 Se Miss. 4. Juni 1628.