Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/509

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

505% singør og Slagelse om hurtigst muligt at indbetale en Sum Penge til Vartov Hospital til Bygningens Fuldførelse. Sj. T. 24, 151. K. (Tr.: KD. V. 107. Hofmans Fundat. VII. 101 f.).

24. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Vendtsel Rotkirk, Staldmester. Borgerskabet i Helsingør har klaget over, at Rytteriet under hans Kompagni forholder sig utilbørligt, og navnlig at Rytterne ikke vil nøjes med de Kvarterer, som anvises dem, men vil have deres Heste sammen i ét Losement, hvilket ikke altid kan ske. Han skal tilholde sine Ryttere, at de lader sig nøje med de Kvarterer, som anvises dem, og ellers i andre Maader forholder sig, som det sig bør. Dem, der forholder sig anderledes, skal han lade straffe som vedbør. K. Sj. T. 24, 151 b.

— Miss. til Frederik Urne. Borgemestre og Raad i Helsingør har paa Borgerskabets Vegne i vedlagte Supplikation klaget over, at de besværes over deres Evne og Formue med Indkvartering og andet. Han skal undersøge Sagen og indsende Erklæring til Kancelliet om, hvorledes det forholder sig, og hvorledes saadanne Besværinger kan afhjælpes. Sj. T. 24, 152. K.

— Miss. til Sigvort Grubbe og Borgemestre og Raad i Malmø. Da menige Embedsmænd i Malmø har ladet andrage om deres Skraa, som de kan se af vedføjede Supplikation, skal de med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvad Skade menige Embedsmænd har af, at de har mistet deres Skraa, og hvad Gavn og Fordel de kan have af at faa den igen. Kongen mener, at der ved Begæringen om Skraaen ikke tilsigtes andet, end at nogle faa kan blive ved Magt og de andre ødelægges, og for at saadant kunde forekommes, er Skraaen tilforn afskaffet. Sk. T. 5, 330 b.

— Miss. til Sigvordt Grubbe. Han skal tilholde dem af Borgerskabet i Malmø, som resterer med Malt- og Danstølstolden fra 1. Sept. 1627 til 1. Jan. 1628, at de uden Forsømmelse erlægger samme Told til dem, som har forpagtet. Tolden. Saafremt dette ikke sker, nødes Kongen til at bruge andre Midler. Sk. T. 5, 331.

— Miss. til samme. Borgemestre og Raad i Malmø har lovet nu straks for deres Person at ville undsætte Kon-