586
1628.
11. Dec. (Kbhvn.). Instruktion for Herman Hunnemurer, Skibskaptejn: 1. Han skal straks, naar Vinden er gunstig, med Kongens store Pram begive sig fra København til Vordingborg og medtage de Galejer, der medgives ham. 2. Han skal blive dér, til Henrik Holck til Eskilstrup, Oberst, ankommer, eller til han faar anden skriftlig Befaling fra Kongen. 3. Naar Henrik Holck kommer, skal han rette sig efter, hvad denne paa Kongens Vegne befaler ham, 4. Naar han har forrettet, hvad Henrik Holck har befalet ham, skal han med Prammen begive sig til Korsør og sende Galejerne til København. Sj. R. 18, 371.
— Instruktion for Six Jacobsen, Kongens Skibskaptejn, paa den ham befalede Rejse. Han skal straks, naar Vinden er gunstig, begive sig til Østersøen med Hummeren og de Skibe og Pinasser, der medgives ham, opsøge Gabriel Kruse til Hiuleberg, Admiral i Østersøen, og, naar han kommer til ham, stille sig under hans Kommando. Sj. R. 18, 371.
— Miss. til Erik Krabbe. Der sendes ham Kreditiv til Kongen af Sverrig vedrørende nogle Ærinder, som han paa Kongens Vegne efter hosføjede Instruktion skal forrette hos Kongen af Sverrig. Han skal overrække denne Kreditivet og ellers forholde sig efter Instruktionen. Sj. T. 24, 207.
— Miss. til Palle Rosenkrantz og Palle Urne om med det første at begive sig til afdøde Jokim Bülows Gaard Engelstad, taksere Bygningen og Gaarden for det, som den med Billighed bør takseres for ved Søskendeskifte, og give Arvingerne deres Taksation beskreven. Sk. T. 5, 347.
— Miss. til Henrik Vind. Kommissarierne i Lolland og Falster har faaet Kongens Befaling til at dømme paa de Priseskibe og det Prisegods, som optages og indføres til de nævnte Lande, fordi de gør Fjenden Tilførsel eller handterer med ham. Det. berettes nu, at Kommissarierne selv sammen med andre har udrustet Skibe og derfor ikke selv kan dømme om det, som tages af Skibe, for hvilke de selv er Redere. Det paalægges derfor Henrik Vind, naar der indføres Priser, i hvilke Kommissarierne selv er interesserede, saa de ikke kan dømme om dem, da, saa længe han er dér i Landet, sammen med sine Kaptejner at sidde Retten og dømme paa saadanne Priser. Sm. T. 6, 304.
12. Dec. (—). Miss. til Mogens Kaas om, at Bønderne