Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/725

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

721

1629.

Daa til Borreby, Embedsmand paa Dragsholm Slot. Det berettes, at Oberst Øseler endnu ikke er aftakket og hans Regiment endnu ikke reduceret, hvilket Kongen mente, var sket. Naar det kejserlige Krigsfolk er marscheret forbi, skal Obersten aftakkes og hans Regiment reduceres. Det udmønstrede Folk af alle Regimenterne skal sendes til Hamborg og Undersaatterne underrettes om deres Aftakning. Ligeledes skal General Morgan med alt sit Folk aftakkes, naar de kejserlige Folk er forbi. Der skal anholdes Skibe paa Elben til dem, og Kongen har befalet Kiøn Jokum Grabo, Skibshovedsmand, at skaffe engelske og hollandske Skibe, som ligger paa Elben, til dem; han skal derfor underrettes om, hvor stærk nævnte Morgan kan være, for at han kan vide, hvor mange Skibe der gøres fornødne dertil. Garnisonen paa Tønderhus skal affordres, naar de kejserlige er marscheret forbi. Da det berettes, at Kongens Søster, Fru Augusta, har sendt Hertug Uldrik en Skrivelse, som denne ikke har villet modtage, fordi den schwerinske tilbørlige Titel var udeladt, erindrer Kongen faderligt om, at det ikke anstaar hende at variere hans Titel og heller ikke Hertugen at modtage nogen Skrivelse fra hende, uden at den er forsynet med den tilbørlige Titel. Sj. R. 18, 418 b.

18. Juni (Hovedkvarteret Øe i Angeln). Miss. til Hr. Albrekt Skeel. Da han har berettet, at der i Jylland endnu findes en Del Fæ, som tilhører de kejserlige, skal han, hvor han kan opspørge saadant, som tilhører kejserlige Officerer eller Folk, lade det modtage og igen uddele det til de Bønder i Jylland, som er mest forarmede, og som mest trænger dertil, hvis Tjenere de end er. Dog skal Kronens Tjenere, som er saa haardt betrængte, først hjælpes deraf. J. T. 8, 184 b.

— Bevilling for Hr. Ditløf Rantzau til Panker, Hendrik Rantzau til Smoel og Caye von Ahlefeldt til Melbek, Kongens holstenske Raader og Embedsmænd, til i Skaane at indkøbe 200 Skibslæster Rug og Byg, indskibe dem i Malmø og Ystad og udføre dem til Lante Holsten og ingen andre Steder. De skal efter deres Tilsagn for en rimelig Betaling lade Kongens Bønder og Tjenere saavel som deres egne faa deraf til deres Nødtørft. Sk. R. 4, 466.

19. Juni (U. St.). Bevilling for Hr. Ditlef Rantzau til Pancke og Caye von Ahlefeldt til Melbeck, holstenske