741
1629.
31. Juli (Kbhvn.). Miss. til Rigsraaderne. Da Undersaatterne har bevilget Kongen en anselig Sum Penge, som Kongen under disse Forhold har højlig fornøden, skal de møde førstkommende 25. August i Odense for dér at forhandle med de andre gode Mænd og Danmarks Riges Raad om, hvorledes de bevilgede Penge snarest kan tilvejebringes med mindst Besværing for Undersaatterne. Sj. T. 24, 304. Orig. (til Hr. Kristen Friis, Kansler) i D. Kanc.
2. Aug. (Kronborg). Aab. Brev, hvorved det tillades Bernhard von Etwich, Borger i Helsingør, at overtage Værgemaal, Arv og Formue efter sin Hustrus Broder Hans de Wahl, afdøde Claus de Wahls Son, der har været udenlands i over 30 Aar, og om hvem det ikke vides, om han er levende eller død. Verner Kloumand, Borger i København, der er Hans de Wahls Værge, har vægret sig ved at levere Værgemaalet, Arv og Formue fra sig, førend det bevises, at Hans de Wahl er død. Verner Kloumand skal i Dannemænds Nærværelse overlevere Hans de Wahls Værgemaal, Arv og Formue til Bernhard von Etwich, der efter rigtigt Regnskab skal give Verner Kloumand Kvittering for Værgemaalet og stille Loven og Vissen, enten i København eller i Helsingør, hvor det er ham belejligst, for, at han, hvis Hans de Wahl nogensinde skulde komme igen, vil tilbagebetale denne hans Arv og Formue med paaløbne Renter uden Afkortning af aarlige Tredjepenge. Sj. R. 18, 430 b. Miss. til Gunde Lange. Da Kongen har forordnet nærværende Jacob From til Slotsfoged paa Koldinghus, skal Gunde Lange ansætte ham som saadan i den forrige Slotsfogeds Sted og give ham samme Løn som hans Forgænger. J. T. 8,187
4. Aug. (Kbhvn.). Aab. Brev om Ophævelse af Forbudet mod Udførsel af Smør. Sj. T. 24, 290. Orig. i Landsark. i Odense. (Se CCD. IV. 482).
— Miss. til Lensmændene¹ i Danmark om at lade ovenstaaende aabne Brev om Ophævelse af Forbudet mod Udførsel af Smør læse og forkynde i Købstæderne i deres Len. Sj. T. 24, 290 b. Orig. (til Henning Valkendorf) i Landsark. i Odense. 1 De opregnes alle, til Dels med Købstæderne.