72
1627.
5. Maj (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Sundet om, at den hollandske Kommissarius har anmodet om, at Passene for Skibe fra Holland, der passerer Sundet, maa blive tilstillet ham. De skal derfor, naar der bliver Ledighed for Fortoldning, begive sig til København med Visitereren og Kommissarius for at erklære sig derom. Ligeledes skal de indsende Erklæring fra Visitereren om Klagen over, at han undertiden lader Skipperne vente paa deres Pas. Sj. T. 23, 304 b. K.
— Miss. til Frederik Urne om at give Casper Keesberg, der skal være Løjtnant paa Kronborg Slot, samme Besolding som Løjtnanten i Christianstad, nemlig 180 Dlr. aarlig, fra 4. Oktober f. A. at regne. Sj. T. 23, 305. K.
— Miss. til Lensmændene i Skaane. Kongen har erfaret, at der i Landkompagnierne i Skaane, Halland og Blekinge mangler en Del Mandskab, og da der af Rigens Raad, der har faaet Missive fra Prins Christian (V) om at skaffe andre unge Karle i de udtagnes Sted til Komplettering af Kompagnierne, ikke er andre til Stede i de nævnte Lande end Hr. Anders Bilde til Rosendal, der for sin Skrøbeligheds Skyld ikke kan forrette Arbejdet, skal Lensmændene selv hver i sit Len udtage saa mange unge, dygtige Karle, som er fornødne til Kompagniernes Komplettering. Sk. T. 5, 249.
— Miss. til Hr. Anders Bilde [Helsingborg] og Tage Thott [Sølvitsborg] om i deres Len at udskrive saa mange unge Karle, at Landkompagnierne kan blive komplette, ligesom det er tilskrevet de øvrige Lensmænd i Skaane, Halland og Blekinge. Sk. T. 5, 250.
— Miss. til Axel Rosenkrantz. Da han paa det tidligere Missive om til Rentekammeret at betale afdøde Corfids Hardenbergs Restance fra hans Forlening med Verø¹ Kloster, har svaret, at denne intet Jordegods har efterladt sig, og at hans Løsøre er modtaget af Lensmændene for hans Restance, men Rentekammeret ikke har faaet nogen Efterretning herom, skal han som den afdødes Arving uden videre Undskyldning eller Forhaling betale den omhandlede Restance i Overensstemmelse med det forrige Missive, da den ellers vil blive krævet af ham ad Rettens Vej. Sk. T. 5, 249 b. 1 Verne.