Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/802

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

798

1629.

Søster Jomfru Karen Arenfeldts Bønder og Tjenere til at gøre daglig Ægt og Arbejde til hans Gaard lige med hans egne Ugedagstjenere, dengang han havde dem i Forsvar som hendes Værge, og at han kun har bevilget hende en saare ringe Pengesum derfor om Aaret, men da hun efter Kongens Tilladelse ¹ selv overtog sit Gods, har Bønderne bevilget hende en ulige større Afgift end den, som han har betalt hende, for at de kunde være fri for den Ægt og Arbejde, som de har ydet ham. Hun beklager sig i høj Grad herover og mener, at det er rimeligt, at han betaler hende lige saa meget for samme Arbejde aarlig, saa længe han har brugt Bønderne til sit Arbejde, som de nu har bevilget hende for at være fri for dette Arbejde. Da Kongen finder hendes Begæring rimelig, skal han betale hende i Overensstemmelse hermed straks og uden videre Forhaling, da hendes Bønders Arbejde jo er sket til Fordel for ham. J. T. 8, 201 b.

16. Okt. (Frederiksborg). Kvittansiarum til Fru Elline Marsvin til Ellinsborg, Lodvig Munk til Nørlunds Enke, paa hendes Regnskab for Indtægt og Udgift af Dalum Klosters Len fra 1. Maj 1620 til 1. Maj 1628. Hun blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 438.

— Miss. til Hr. Albrekt Skeel og Christen Thommisen. Kongen har for nogen Tid siden besluttet at bruge afdøde Levin Marskalk og Dr. Bussius i en Legation til Gottorp til Hertug Frederik til Slesvig, Holsten etc., hvorfor Kongen har ladet forfatte en Instruktion til den nævnte, afdøde tyske Kansler og til Dr. Bussius, efter hvilken de skulde rette sig. Da der ligger Kongen stor Magt paa denne Legationsforretning og de selv desuden af Kongen er affærdigede til Hertugen, befales det dem, naar de har forrettet det dem i den forrige Instruktion paalagte Hverv, ligeledes at paatage sig den her omtalte Legation sammen med Dr. Bussius og rette sig efter den ham og hans Kollega givne Instruktion, gøre sig den største Flid for at udføre Instruktionen i alle dens Punkter og at tilvejebringe en for Kongen antagelig Resolution derpaa. Hvis de imod Formodning allerede har efterkommet den første Instruk- 1 28. April 1625.