Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf/826

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

822

1629.

opbygge Gaarden saaledes, at han kan residere dér, tillades det ham at udminde den derpaa boende Bonde og tilbagegive denne det af ham ydede Fæste. Det paalægges Bønderne og Tjenerne i Jerrestad Herred at gøre Ægt, Arbejde og andet til Borrebygaard ligesom til andre Kronens Gaarde og Huse. Sk. R. 4, 476 b.

3. Nov. (Frederiksborg). Miss. til Hr. Anders Bilde og Christoffer Ulfeldt. Da der er opstaaet Trætte imellem Bartolomeis Haagensen, Borger i København, paa den ene og Peder Sander, Raadmand i Malmø, og David Peitersens Arvinger paa den anden Side om en Arv, skal de undersøge denne Sag og gøre deres største Flid for at faa den forligt i Mindelighed, saavidt Retten kan medføre. Sk. T. 5, 395.

— Miss. til Klaus Bilde. Han har begæret i nogen Tid at maatte forlade det Indlager, i hvilket Klaus von Buchwald har indmanet ham for hans Kavtion for Herløf Daa, og at maatte begive sig til Lante Holsten for at akkordere med Klaus von Buchwald, og han har tilbudt at komme tilbage til Indlageret efter sin Revers, hvis han ikke inden tyvende Dag Jul kan komme til en Akkord med ham. Tilladelsen gives ham paa ovennævnte Betingelse. Sk. T. 5, 395 b.

— Miss. til Tage Thott Otsen. Da Slotsherren af Kroneberg i Sverrig har tilskrevet ham om Anlæg af nogle Vognveje til Rundebye og Bokul, tillader Kongen, at Tage Thott maa lade sin Del af dem anlægge, dog skal han saavidt muligt lade dem anlægge paa de Steder, hvor Vejene i Nødstid kan forhugges eller bedst kan forsvares med Folk, hvor der er meget snævert. En Svensker, ved Navn Knud Madsen, har ansøgt om Tilladelse til at maatte føre noget Fæ til Bokul, slagte og salte det dér og udføre det. Kongen bevilger dette, men Tage Thott skal forhandle med Svenskeren om, at han skal sælge dette Kød til Kongens Behov for billigt Køb og levere det i København, og skal, uden at Manden mærker det, faa at vide af ham, hvad han vil sælge det for, om han kan blive det kvit paa Stedet. Sk. T. 5, 395 b.

— Miss. til Jürgen von Ahlefeldt og M. Jens Dynisen. Hr. Christen Andersen, Sognepræst til Hørup Sogn, har berettet, at han for 14 Aar siden er kaldet til Sognepræst i Hørup Sogn i Haderslevhus Len, hvilket Sogn i hans Formands, Hr. Jacob