79
1627.
Postbudenes Underhold, til Postforvalteren i København, men da disse Penge skal anvendes til de tyske Postbude, skal de fremtidigt, for at undgaa unødig Frem- og Tilbagesendelse, aarligt til de fastsatte Terminer sende Pengene til Gunde Lange til Bredninge, Embedsmand paa Koldinghus, og de efterfølgende Lensmænd her. F. T. 3, 995. Orig. i Landsark. i Odense.
8. Maj (Kbhvn.). Miss. til Knud Gyldenstjerne og Verner Parsberg. Det berettes, at de har opsat den dem ved tidligere Miss.1 befalede Likvidation mellem Frederik Munk til Harridskier og Fru Ane Friis til Stensballe, Giert Rosenkrantz's Enke, fordi Harridskier Gaard og Gods ikke var takseret. Men da det formenes, at der er sluttet et vist Køb eller Kontrakt mellem Frederik Munk og Fru Ane Friis om samme Gaards og Godses Værd, og da det ogsaa vides, hvor meget Gods Jahan Brockenhuus har ladet sig indføre i for Fru Ane Friis's Gæld, saa kan heraf erfares, hvor meget der kan og bør kortes derimod i forskrevne Kontrakt og Køb à l'advenant. De skal derfor efterkomme den forrige Befaling, selv taksere og likvidere Parterne imellem og bringe Sagen til endelig Ende. J. T. 8, 123 b.
— Da Miss. til Jørgen Kruse og Jørgen Arenfeldt. Jomfru Jahanne Lykke har andraget om Befaling til dem om, at de paa Vorgaard og Bagisvong skal optage de Breve, der maatte findes der efter hendes afdøde Moster Fru Ane Krabbe, og ligeledes hendes afdøde Foged Peder Søfrinsens Skrin, som staar i Viborg under Forsegling, og deraf udtage de Breve, der vedkommer hende og hendes Medarvinger, og tilstille enhver sine, befales det dem at indstævne Fru Anne Krabbes Arvinger og Interesserede for sig at møde paa Vorgaard, Bagisvogn og Viborg, optage Brevene og levere dem til dem, som begærer dem, og nedlægge en rigtig Reversal under deres Haand og Segl over de udtagne Breve i Skrinene. J. T. 8, 124.
9. Maj (Oldesloe). Miss. til Hendrik Vind, Admiral paa Weseren. Da en Del af de Folk, som de danske Officerer har hvervet, deserterer og lader sig hverve af Major Behem til Danzigs Tjeneste, skal han passe nøje paa, at de Folk, som Majoren udfører, har rigtigt Pas og Afsked fra dansk Tjeneste 15. Sept. 1626, jfr. 1. Maj 1627 til Tommis Juel og Morten Pax.