114
1652
gen er andraget, at Nørre Rørum Kirke i Froste h. er brøstfældig, hvilket år efter andet tiltager, kirken til største ruin, medmindre det forekommes i tide. Da kirken er i så stor gæld, at den ikke kan forfærdiges af sin egen indkomst, og kongen af Kjeld Krags erklæring erfarer, at kirkens brøstfældighed er så stor, at den ikke kan repareres, medmindre den bekommer nogen hjælp, bevilger han, at hver kirke i Gønge, Gers og Froste h. med forråd må komme til undsætning med 2 rd. Embedsmændene, som det vedkommer i de 3 herreder, skal være behjælpelig, at det sker. SkR, 6, 256. 5. april (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt fik brev om arbejdet ved Landskrone. Kongen har befalet Axel Urup at overskikke ingeniøren til Landskrone Slot for at afstikke det butenværk, som skal lægges for slotsgraven. Når han har gjort det, skal KU lade ingeniøren arbejde på det med det forderligste af de midler, som kronens, kapitlets og adelens bønder gør efter bevill., så værket kan forfærdiges denne sommer. SkT, 8, 227. K. Indl. 31. marts og udat. 5. april (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om at overvære Falk Gøye til Hvidkildes mageskifte. Kongen har befalet hr. Henning Valkendorf til Glorup og Henning Pogwisch til Hollufgård at ligne og lægge gods ml. kongen og FG. Når lignelsen foretages og de advares derom, skal de el. deres fuldm. møde til stede på kongens vegne og foregive det, de kan have at sige, og siden forsegle og underskrive med gode mænd. (Efter hr. kanslers befaling). FT, 7, 110. K. 5. april (Kbh.) Henning Valkendorf og Henning Pogwisch fik befaling til at besigtige gods ml. H.M. og Falk Gøye til Hvidkilde. FG har begæret noget af kongens gods i Øster Skjerninge, som han har i pant, hvorimod han til vederlag tilbyder at udlægge følgende af sit gods: Gudme h., Brangstrup by: 2 gde, Laurids Madsen og Jens Andersen påbor; Vends h., Viby: 2 gde, Hans Hansen og Hans Lauridsen påbor. Balslev 2 gde, Niels Tostesen og Anders Lauridsen påbor. Udby 1 gd, Peder Jensen påbor. Hvis dette gods ikke kan strække til, tilbyder han 2 bol i Viby. Adressaterne får fuldmagt til med det forderligste at begive sig til nævnte gods, granske dets ejendom, skat, landgilde, herlighed, rente o.a., og siden ligne og lægge det ene mod det andet, så der sker skel og fyldest, anseendes, at kongen vil have lige så megen landgilde igen, som der bliver bortskiftet, dog hvad angår skoven skal forholdes som sædv. De skal give det fra sig under deres hænder og sig-