Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

130

1659

9. april (Kbh.) Rentemestrene fik brev om at godtgøre Jørgen Bjørnsen, viceadmiral på Bremerholm, i hans fordring de 220 rd., han endnu resterer på det skib, som han og hans medparticipanter for nogle år siden er blevet afkøbt. Desligeste skal de i korn af Provianthuset betale ham de 220 rd., som han har at fordre for indkøbte stenkul, dog at han annammer det for samme pris, som kongen selv har annammet det for. Dermed etc. SjT, 35, 146. K. Orig. i DKanc. B 1790. Indl. 8. april. 9. april (Kbh.) Philip Joakim Barstorff fik brev om ved og kul til Hans Meyer, stykkestøber, og skiberum dertil. Kongen har befalet HM at støbe en del stykker o.a., og han behøver dertil 200 td. kul og 60 favne ved. PJB skal være ham beforderlig, at han af Soesmarke Skov i lenet bekommer sådant, som han eragter tjenlig til støbning, og fragte fornødent skiberum dertil, som siden fra næstbeliggende ladested, hvor han skal lade det henlægge, kan føre det til Kbh. SmT, 8, 225. 11. april (Kbh.) Christen Jensen, studiosus, fik efterladt lejermålsforseelse. Nærværende CJ har for kongen ladet andrage, hvorledes han for nogle år siden har forset sig i lejermål, hvorfor han har udstået kirkens disciplin. Han begærer, at kongen vil efterlade forseelsen, så han igen kan søge kald, hvor han lovligen kan blive kaldet. Kongen bevilger dette, og at han må lade sig kalde til kirke el. skole, hvor det lovligen kan ske efter ordinansen o.a. kgl. forordninger. Forbydendes etc. SjR, 24, 352. 11. april (Kbh.) Proviantskriver Hans Hansen fik brev om at lade kongens pligtsfogeder bekomme 100 td. af det gamle byg, som findes på Bryggerset og ikke duer til at gøre i malt. SjT, 35, 146. K. 11. april (Kbh.) Nicolaus Helt fik brev om fremdeles at blive med flåden i Bæltet. Han er tilforn befalet' efter 14 dages forløb at begive sig med flåden til reden ved Kbh. Kongens vilje er, at han indtil videre skal blive i Bæltet og dér give flittig agt på fjendens aktioner til at gøre ham al afbræk. I det øvrige skal han rette sig efter den medgivne instruktion. Fornemmer han, at det efter fjendens forhold kan ske, skal han skikke nogle skibe til Lybæk for at konvojere derfra det, som vil til Kbh. På det der ikke skal blive mangel på viktualier på flåden, har kongen befalet Christoffer Lindenov og Philip [Joakim] Barstorff at for-