175
1659
for 20 rd. på hans resterende besoldning. Dermed etc. SjT, 35, 203. K. Orig. i DKanc. B1790. 10. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om afregning med Selio Marselis og nogle bortkomne secourser anlangende penge og rug. SM har ladet andrage for kongen, hvorledes han i 1652 har givet kongen sin revers på 8.500 rd. at lade levere i Kongens Kammer, nok i 1658 revers på 4.000 rd. og 3.000 sedtwer rug at levere i Glückstadt, hvilket efter hans kvittancer skal være efterkommet. Da begge kvittancer er forlist,' skal adressaterne lade gøre afregning med ham på de 2 poster, og eftersom hans reverser er forlagt, så han ikke kan bekomme dem, skal de, når de findes, være døde og magtesløse og ikke komme ham til skade. Dermed etc. SjT, 35, 203. K. Orig. i DKanc. B1790. Indl. 4. maj. 1) Kopibogen har forligt. 10. maj (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev anlangende, at natmanden og skarnagerne skal bortføre urenlighed. De har tilforn bekommet kongens befaling' til at tilholde natmanden at bortføre alle døde bæster og ådsler, som ligger på gaden, såvel som skarnagerne at bortføre al urenlighed af gaderne til Kastellet. De skal endnu alvorligen tilholde begge, at de efterkommer befalingen under straf. Dersom natmanden derudover findes forsømmelig, vil kongen lade forordne en anden i hans sted. Befalendes etc. SjT, 35, 203. (Tr.: KD, V, 620). K. 1) Se ovf., s. 83. 10. maj (Kbh.) Skibshøvedsmand Robert Hall fik brev om at forføje sig bort med de 2 skibe. Sorte Rytter er kommet på grund i havnen i Kbh., og kongen befaler RH med de 2 andre hos ham værende skibe at forrette de befalede tog, remitterende alting til hans erfarenhed. SjT, 35, 204. K. 10. maj (Kbh.) Paul Tscherning fik brev om at citere Christoffer Bille, at han inden 14 dage stiller sig ind for krigsretten i staden for at svare til, hvad årsagen var til, at fæstningen Kronborg er overgivet til fjenden. Dermed etc. SjT, 35, 204. K. 10. maj (Kbh.) Jørgen Bjørnsen fik brev om at tilholde hamborgerskipperen ankommende fra Stettin at lægge ind gennem bommen med sit skib og ladning. Dermed etc. SjT, 35, 204. K.