Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

189

1659

23. maj (Kbh.) Hr. Henrik Bielke fik brev om med Opdam at oppasse 4 skibe fra Stockholm. Kongen har kundskab om, at den svenske kapitalorlogsflåde er befalet at overføre bådsfolk fra Stockholm til Landskrone. HB skal med O berådslå, hvorledes og med hvor mange skibe det eragtes rådeligt at lade krydse ml. Møn og Ysted, så sådan fjendtlig secours kan forhindres el. om muligt bemægtiges. Kongen tvivler ikke om, at enhver af officererne lader sig finde villig dertil, eftersom godt bytte er at forvente. Kongen remitterer det øvrige til HBs konduite. SjT, 35, 228. K. 23. maj (Kbh.) Hr. Henrik Bielke fik brev om med sikker konvoj at hidbringe de skibe, som skal hidføre viktualier og munition fra Lybæk. Kongen kommer i erfaring, at nogle skibe fra flåden er henskikket til Lybæk til nævnte konvoj. Da nogle svenske orlogsskibe ligger på reden ved Kbh. og holder havnen blokeret, og det øvrige af den svenske flåde er uden for Landskrone, eragter kongen det ikke rådeligt, at munition kommer, med mindre så stærk konvoj medfølger, at den til fulde kan forsikre mod fjenden. Derfor har kongen befalet kommandøren for de derhen kommanderede orlogsskibe at begive sig med sine skibe og dem, som skal konvojeres, til kongens og den hollandske hovedflåde og forblive dér. HB skal beholde nævnte indtil videre ordre om, hvorledes det sikkert kan konvojeres. Til den ende skal han ved al given lejlighed advisere kongen om sin tilstand, og hvor han er at finde, så og hvad han foretager sig, anseende, at kongen ingen relation har bekommet fra ham, siden han løb ud fra Kbh. Imidlertid skal han efter forrige ordre om at sekundere Hans von Ahlefeldt og Frederik von Ahlefeldt med overførsel af krigsfolket til fæstningen Nakskovs og Møns secours gøre sit bedste til med skiberum og fartøjer, som kan løbe ind i Grønsund, at ruinere el. bemægtige sig de farkoster, som fjenden kan have ml. Smålandene, så at fjendens anslag kan brydes, og kommunikationen så vidt muligt forhindres, remitterende alting til hans konduite. SjT, 35, 228. K. P.S. Han skal også så vidt muligt forhindre kommunikationen ml. Sjæll. og Fyn. 1) Se ovf., s. 159-60. 24. maj (Kbh.) Hans Ebbisk, dronningens urtegårdsmand, fik brev om, at det er kongens vilje, at denne af afd. Ulrik Christian Gyldenløves have udtager de urter, som er taget af kongens gemals have og indsat dér. Dermed etc. SjT, 35, 122. (Tr.: KD, V, 624). 1) Brevet er indført ml. breve af 24. marts, måske er dette dateringen.