22
1659
7. jan. (Kbh.) Hans Boysen og bispen fik brev om at lade tilsige hofbetjentene, at enhver den følgende dag lader møde en person el. flere efter deres lejlighed med økser, bådshager el. lign. redskaber til at vække og ise på Peblingesøen. Dermed etc. SjT, 35, 9. (Tr.: KD, V, 565- 66). K. Indl. udat. Lige sådant brev fik bispen om ministerium. 7. jan. (Kbh.) Oberstlt. Toussaint de Beaufort fik brev anlangende at sætte ridestaldfolkene o.a. på batteriet bag bryggerhuset. Kongen befinder, at posten ved batteriet bag bryggerhuset og indtil arbejdsstaldene ikke tilbørligen kan blive besat med de 9 soldater og bryggersbetjente. Kongen befaler, at følgende skal holde vagt dér hver nat, nemlig halvparten af alle kongens og hans gemalindes ridestaldfolk såvel som kuskene, 4 af proviantskrivernes tjenere, 2 af rustvognstaldene og 3 af arbejdsvognstaldene, hvilke TdB skal anordne dér, og ingen af dem vægre sig. SjT, 35, 9. (Tr.: KD, V, 566). K. Indl. udat. 7. jan. (Kbh.) Johan Christoph von Kørbitz fik brev anlangende vagt hos den svenske rigens råd Steen Bielke. Kongen befaler marskalen, at han straks ordinerer 2 el. 4 af kongens enspændere, som med deres gewehr til fods på Rosenborg nat og dag kan holde vagt uden for gemakkerne ved SB og i synderlighed give agt, at ingen, som ikke er velkendt el. af slig kondition, at intet fortænkeligt er at præsumere, tillades at gå ind el. ud hos ham el. hans folk, i synderlighed ingen gemen soldat el. andre gemene folk i byen, som lettelig kunne lade sig bestikke med penge til at føre kundskab el. breve frem el. tilbage. Til den ende skal fodermarskalen selv en gang hver dag begive sig derud for at visitere vagten og fornemme, hvem der passerer ind og ud. Dermed etc. SjT, 35, 10. (Tr.: KD, V, 566). K. Indl. udat. 7. jan. (Kbh.) Hans Schack fik brev om at udvise Christian Vendelbo visse poster på voldene og folk. Kongen har befalet borgmestre og råd i byen i hvert hus, intet undtaget, at lade antegne det dygtige mandkøn, der findes, som kan gøre tjeneste imod fjenden og ej allerede har sine poster på volden. Til den ende har kongen befalet CV at antage samme folk og eksercere dem med sine underofficerer, så han kan være i beredskab med dem, når det kræves. HS skal udvise ham et vist sted på volden, hvor han eragter det mest fornødent. Dermed etc. SjT, 35, 10. (Tr.: KD, V, 567). K. 1) Se flg. brev.