200
1659
2. juni (Kbh.) Adolph Fuchs fik befaling til med al flid at lade presse alt det søfarende folk, hollænderne undtaget, som findes på Christianshavn, og efterhånden lade dem indlevere på Bremerholm. Dermed etc. SjT, 35, 248. (Tr.: KD, V, 628-29). K. 2. juni (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne og dr. Johan Diderichsen fik brev anlangende tvistighed ml. Jørgen Marsvin og hans præst, hr. Niels Eskelsen i Sønderholm. Der begiver sig nogen tvistighed ml. dem anlangende at NE efter sit kaldsbrev tilholder sig at nyde halvdelen af korntienden af begge sine sogne og en tredjedel af kvægtienden ligesom hans formænd, og JM formener det ej at være en rettighed, at præsten nyder halvdelen, men kun en tredjedel efter ordinansen, mens halvdelen alene af øvrigheden er forundt ham af god vilje, så længe han forholdt sig mod JM, som han burde efter kaldsbrevet, hvilket JM formener ej at være sket, men at han har opsat sig mod ham i trodsighed. Adressaterne skal med forderligste indstævne parterne for sig og efter sagens beskaffenhed adskille dem ved endelig dom, givende dem beskrevet under deres hænder det, de dømmer. Dermed etc. JT, 14, 182. Indl. 26. april. 3. juni (Kbh.) Kaptajn Gilles (Gillert) Lennertsen fik befaling til at begive sig på orlogsskibet Sorte Rytter og med det på det forehavende tog tillige med de andre kgl. såvel som hollandske orlogsskibe gøre fjenden al mulig afbræk, eftersom han bedst véd. Dermed etc. SjT, 35, 248. K. 4. juni (Kbh.) Kommandøren Robert Hall på Lindormen fik befaling til straks den følgende morgen ved dagslysningen at begive sig af Kbh.s havn, tagende til sig Sorte Rytter og de 2 udmunderede hollandske orlogsskibe liggende uden for bommen, så og Selio Marselis' galiot, så at de sammen kan være uden for havnen under sejl, når dagen anbryder, og straks med nævnte 4 orlogsskibe og galioten søge sin fordel til at attakere de svenske her på reden liggende orlogsskibe, gørende sit bedste til at borde, bestige og bemægtige sig dem, efter som det kan ske på bedste manér og være fjenden til største afbræk. Dersom fjendens skibe skulle ville vige, skal RH med hoshavende skibe bruge sømandskab, fjenden til afbræk, dog ikke give sig for meget af sin fordel, men i alle forefaldende søge sin avantage imod fjenden og efter forrettet sag begive sig tilbage igen i havnen til det sted, hvorfra han udgår, og ervarte kongens ordre. SjT, 35, 248. K.