211
1659
17. juni (Kbh.) Rentemestrene fik brev om at gøre den anordning, at lille Peder Sidsker og hans brødre årligen af Provianthuset bekommer genant, 100 rd. el. så megen proviant, som kan beløbe dertil, til at fortsætte deres skolegang. SjT, 35, 265. K. Orig. i DKanc. B1790. 17. juni (Kbh.) Søren Fjellerup, skibskaptajn og overskipper på Bremerholm, fik brev om at angive sig hos Hans Schack og så vidt muligt efterkomme det, denne befaler. SjT, 35, 265. K. 17. juni (Kbh.) Jørgen Bjørnsen fik brev om uden ophold at tilvejebringe 10-12 både, som Søren Fjellerup begærer og eragter dygtige. Dermed etc. SjT, 35, 265. K. 18. juni (Kbh.) Hr. Henrik Bielke fik brev om sikring af farten ml. Lybæk og Holsten m.v., endog om flåden. Havnen ved Kbh. holdes blokeret af 4 svenske orlogsskibe, hvorved al tilførsel forhindres, og kongen har ingen vis kundskab, hverken fra flåden, Fyn el. Nakskov. HB skal konferere med Opdam, hvorledes farten ml. Lybæk, Holsten og Kbh. kan holdes sikker og åben, så havnen kan befries. Dersom kurfyrsten af Brandenburg ingen fast fod allerede har på Fyn, el. om det kan fornemmes, at han intet videre eragter at tentere på kongens andre lande el. øer, så at han behøver HBs assistance, synes det kongen rådeligst, at HB med flåden begiver sig til at åbne kommercien ved byen og således, at den hollandske så vel som den holstenske secours kan komme hid, på vejen gørende sin flid til om muligt at sekundere Nakskov og i det øvrige rette sig efter forrige ordre. HB skal efter tidernes og sagernes beskaffenhed forholde sig med de hollandske admiraler, som det befindes gavnligst til kongens tjeneste. SjT, 35, 265. K. 1) Se ovf., s. 195-96. 19. juni (Kbh.) Befaling til Kbh.s og Christianshavns indvånere om bededage. Litra A. Guds retfærdige vredes ris lader sig endnu i alle måder se i adskillige hjørner. Og vi kan dog ej bevæges til nogen andægtig bodfærdighed, hverken af forrige hjemsøgelse til frygt el. Guds vredes nådige formildelse til taknemmelighed el. af landes og rigers ynkelig og elendig medfart, som vi daglig fornemmer. Vi kan derfor aldrig vide, hvad Gud i himmelen har i sinde med os. Derfor har kongen eragtet at lade påbyde en almindelig bededag, berammet til 1. juli, da om enhver, som vil være holdt for at være Guds børn, gudeli-