253
1659
ordre skal uddele dem til bådsfolket, førend de bortrejser. Dermed etc. SjT, 35, 335. (Tr.: KD, V, 643). K. 20. juli (Kbh.) Hans von Ahlefeldt fik brev anlangende det, Jochum Trampe og Eberstein er befalet. Kongen har befalet JT med sit regiment at begive sig til Pommern og befalet E i hans sted at kommandere lige så mange andre folk, hvormed HvA skal efterkomme kongens tidligere befaling. Befalendes etc. SjT, 35, 335. K. 1) Se ovf., s. 232. 20. juli (Kbh.) Hans Sørensen, Hans Hansen og Hans Hofmand fik brev om nogen stettinsk rug, de i 1657 har erobret ved deres kaper. Kongen kommer i erfaring, at de i forleden krig 1657 ved en af deres kapere har erobret og til Kbh. opbragt 2 bojerter hjemmehørende i Stettin, ladet med rug tilkommende en hollandsk købmand. Rugen er på Admiralitetet tilkendt ejermanden og skiberummene alene hjemfaldet dem. Alligevel har de til sagens uddrag beholdt rugen in sequestro og solgt den i belejringen, tønden til 3 rd. Kongen behøver nu til højfornøden brug en del penge. De skal straks levere nævnte penge til Jens Lassen, Søren Lauridsen og Søren Pedersen, tagende deres bevis, hvorimod kongen vil holde dem skadesløs i alle måder. SjT, 35, 335. K. 20. juli (Kbh.) Gabriel Marselis fik brev anlangende Henrik Thomsen og Hans Havemand af Lybæk. HT og HH har tilforn bekommet kongens assignation til GM for 81 td. smør, og de skal efter gjort akkord have for hver af de 40 td. 25 rd., for de øvrige 28 rd., som beløber sig til 2.148 rd. GM skal så snart muligt, og midlerne er til stede, betale dem og derimod til sig annamme kongens dem givne obligation, hvorefter det skal blive godtgjort. Dermed etc. SjT, 35, 336. K. 20. juli (Kbh.) Jens Lassen, Søren Lauridsen og Søren Pedersen fik brev om dem, som ikke vil lade deres skiberum befragte. Dersom i staden findes indvånere, som ikke vil lade deres skiberum befragte, skal de på skibene sætte folk, som antages, og de, der i så måder findes modvillige, skal ingen rekompens have for skiberummenes slitage. SjT, 35, 337. K. Indl. udat.