297
1659
de breve og dokumenter, som findes ved skibet, el. imod de købmandsbreve, som kan bekommes. Dog må under denne kommission og skin ingen person angribes, ej heller andre nationers skibe på deres retfærdige rejse tilføjes skade, under kaptajnens æres, livs og gods' fortabelse. Kaptajnen skal i Admiralitetet stille kongen borgen for al skade, han gør imod den instruktion, der medgives ham. Item må i søen pågribes alle dem, der gør fjenden tilførsel med vivres el. kontrabande. Da kongen var kommet til venlig forhandling og traktater med kongen af Sverige, og denne igen brød dem og belejrede kongen i hans residens og ved trykte mandater forbød alle sine undersåtter og fremmede nationer og fristæder og folk at gøre kongen tilførsel ved samme belejring og turberede kommercien i Østersøen og i åben sø angreb dem, som gjorde kongen tilførsel, og dermed afskaffede al handel i Kbh. og over alt riget, er kongen af dette blevet tvunget også imod al handel på Sverige og tilhørende lande ved åbent patent at lade forbyde og anholde alle derhen gående skibe og, eftersom de befindes, at konfiskere dem, i forhåbning, at hans naboer i denne farlige tid ikke skulle anse det for en ringe ting, men hjælpe til, så god og bestandig fred igen erlanges, eftersom kongens intention ej var at hindre kommercien i Østersøen, som hans mandat af 5. marts 1659¹ ydermere udviser. Efter den tid er adskillige af kongens søpas, trykte som skrevne, udgivet til adskillige kaptajner på nævnte manér, om at antaste alle svenske undersåtter og skibe og gods i søen og fjendtlige havne og tilføje dem al mulig skade, så og dem, som gør tilførsel med vivres og kontrabande, dem undtagen, som har kongens pas. hvori han befaler, de skal hjælpes af hans officerer, når de søger deres intention imod Sveriges krone. Da disse udgivne søpas synes at indeholde nogen forandring, så de ej alle er enslydende, hvorfor kongens kaptajner, Admiralitetsråd og naboer og søfarende tvivler, hvorledes der skal være ment, har kongen for at forekomme dette gjort denne deklaration: 1. Kongens intention er ej anderledes, end som det kan ses af alle udgivne mandater og søbreve, at kongens kaptajner og kommisfarere frit må antaste og angribe alle svenske og deres skibe og gods og dem, som gør svensken og dem tilhørende tilførsel af vivres og kontrabande, og opføre dem og tage lovlig dom. Dermed ikke ment kongens venner, naboer o.a. neutrale stænder og stæders gods og skibe, med mindre de tages med tilførsel af vivres el. kontrabande el. med til- og fraførsel af svensk gods. Det dog ikke at røre, førend dom er afsagt, hvilket Admiralitetet straks er pligtig at dømme. 2. På det der ej skal begås stort misbrug med certifikationer, el. øves underslæb, er kongen tilfreds, at
