Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf/332

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

335

1659

når artilleriets betjente har bekommet deres. Dermed etc. SjT, 35, 450. K. 22. sept. (Kbh.) Borgmestre og råd [i Kbh.] fik brev om at tilholde remsniderne og sadelmagerne i byen, at de straks efter kongens sadelmager Henrik Wichmands anvisninger forfærdiger [dvs. reparerer] brøstfældighed på seler og hestetøj, så vidt de penge kan strække til, som de for 1/2 år siden er tilstillet af adressaterne til at forfærdige til feltartilleriet. Dermed etc. SjT, 35, 450. K. Indl. 20. sept. 22. sept. (Kbh.) Mathias Knudsen, tolder i Viborg, fik brev om assignation i tolden til dr. Johan Dirichsen, superintendent i Viborg stift, dat. 21. sept. 1659. Kongen er blevet JD 3.000 rd. skyldig for resterende besoldning. MK skal afbetale ham af de penge, som nu findes i toldkisten el. herefter indkommer, indtil han er kontenteret for kapitalen med rente, 6 pct. Dermed etc. JT, 14, 194. K. (i kopi, attesteret Viborg, den 12. okt. 1659, idet kanc.kopien var bortkommet fra Kanc.). 22. sept. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen er tilfreds, at major Hans Skrøder foruden det ordinære må godtgøres verpflegung og traktement til 2 hestes udmundering. Befalendes etc. JT, 14, 194. K. 22. sept. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om i Jyll. at lade verpflege oberstlt. Jørgen Barnekow med følgende officerer: kaptajnerne Herman Smid, Hans Friderich Norderman, Henrik Blanch, løjtnanterne Christian Becker, Johan Clausen, David Wilger, Henrik Nykirch, 3 fændrikker, 2 sergenter og 2 trommeslagere. I lige måde skal han lade Jacob Seefeld bekomme verpflegung som reformeret ritmester. Dermed etc. JT, 14, 194. K. 23. sept. (Kbh.) Instruktion for Hans Schack, feltmarskal, oberst til hest, til befalede anslag. 1. HS skal tillige med Hans von Ahlefeldt, generallt. og oberst over Kongens Livregiment til hest, ved første vind begive sig fra Kbh. med det fartøj, som ved major Abraham Buckwitz og skibskaptajn Peder Kerteminde er bragt sammen, tagende med sig de sidst hidkomne 40 kompagnier hollandsk secours af fodfolk, desligeste de 6 af Frederik von Ahlefeldt fra Femern hidførte kompagnier og de 2 kompagnier af Kongens Livregiment, som endnu er i Holsten, nok 4 af generallt. Claus von Ahlefeldts regiment til fods og derforuden de værende reformerede officerer, som han sidste gang havde