336
1659
med sig, med tilhørende og allerede befalet artilleri. Dermed skal han følge den hollandske admiral de Ruyter, som med sin underhavende hollandske flåde skal konvojere ham til Kiel og flittigt korrespondere og kommunikere med der om hans forehavende attak og dessins, så han desto bedre kan blive sekunderet af flåden. 2. Når HS ankommer til Kiel, skal under hans kommando leveres de 3 jyske regimenter til hest, det Brockenhuusiske, det Friisiske og Krusiske. 3. De øvrige kompagnier, som findes, såvel af CvAs regimenter som i Holsten og på skibene, må han tage til sig, når han eragter fornødent, med så skel, de kan undværes fra de steder, hvor de nu er, el. andre henlægges i deres sted. 4. Generalmajor Trampe skal og støde til ham med 1.000 mand af det holstenske rytteri, som skal leveres ham af feltmarskal Eberstein el. de holstenske generalkommissarier. 5. Herforuden skal han til sig tage 2.000 heste og 200 dragoner af det allierede folk, som han tillige med det forrige specificerede folk skal lade indskibe i Holsten og efter egen, kongen bekendte konduite agere offensivt og defensivt på hvilken provins el. insul, han eragter bedst, at landgang kan ske kongen til størst fordel og fjenden til skade, eftersom vinden og vejrliget og årstiden bedst tilsteder. 6. Til at stille alt dette og den forehavende defension desto bedre i værk, er udstedt kongens åbne patent og kommission til alle betjente i Danmark og Holsten, hvor han ankommer, om at bevise HS al hjælp med underholdning o.a. til arméen. Han får fuldmagt til i lande, hvor han kommer med arméen, uden persons anseelse el. exception at lade påbyde kontribution til arméen ved hjælp af den ham forordnede generalkrigskommissarius og kongens kommissarier hvert sted. Så og at lade tage heste o.a., som behøves. 7. Dersom nogle stæder ikke anderledes kan bemægtiges el. tvinges end med brand, el. om nogle huse el. stæder skulle nedbrydes og lægges i aske for fortifikationen el. andet, som han eragter kunne forrettes ved offensive aktioner, er dette ham tilladt efter krigsræson. 8. I lige måde er det bevilget ham uden nogen forhindring efter hans egen og de hos ham værende generalers og høje officerers råd at attakere steder og holde feltslag med fjenden el. hvad krigskonjunkturen kan præsentere og eragtes tjenligst pro re nata. 9. Han må efter sin kapitulation og krigsrådets sigelse efter krigsartiklerne lade straffe dem, som anstiller sig modvillige imod hans kommando og ikke efterkommer flid og lydighed el. i anden måde befindes i utroskab. Til hvilken ende er medgivet ham visse officerer og justitiarius af generalstaben til at administrere jurisdiktion. Forårsages han at antage sådanne, bliver de godtgjort traktement, hvilket skal bevilges ham til en sekretær, når han antager