337
1659
en kapabel person, som kan holde journal og forskaffe relation på alt det remarkable, som passerer. 10. Til at påbyde kontribution, udgive penge og uddele proviant er forordnet Nicolas Nissen og Laurids Lauridsen Skeving og Poul Corneliussen som underkommissarier, dog at de intet må forrette uden HSS ordre. 11. Han må i visse okkassioner forstrække el. forringe garnisonen på de pladser, som han bemægtiger sig, i lige måde udskrive folk. Alt det anførte vil kongen have remitteret til HSs kongen bekendte dexteritet, til at forrette alt til kongens tjeneste, med forsikring, at det, han foretager og eksekverer, skal blive approberet af kongen, så hverken han el. nogen af hans skal blive tiltalt, men altid holdt skadesløs. SjR, 24, 456. K. 23. sept. (Kbh.) Frd. om certifikationer og kontrabandevarer. Kongens deklaration for de håndterende til søs og for Admiralitetet, dat. 30. aug. 1659, melder om certifikationer på skibe og varer og ladninger, som går til Sverige el. det tilhørende lande og stæder ved denne fejde, hvorledes de skal være forfattet, om de for Admiralitetsretten skal anses for fulde og gælde for de personer, som lægger dem i retten. På det enhver kan vide den rette måde og stil at certificere skib og gods, har kongen bevilget, at alle certifikationer, som gøres på fri skibe el. gods i neutrale stæder og af neutrale personer, skippere og redere ved denne fejde, skal lyde som følger: I. Den certifikation, som af skibsredere og skippere ved ed og oprakte fingre føres for deres bys øvrighed, skal lyde som følger og underskrives og besegles af den sædv. beedigede sekretær el. notar og derforuden underskrives: [på tysk anføres, at det skal oplyses, at skippere og redere for skibet, på N læster, ført af skipper NN, certificerer, at skibet tilhører nævnte, og at ingen fjendtlige personer har del deri, og at det ikke er ladet med fjendtligt gods]. II. Den certifikation, som hver købmand el. befragter gør ved ed og oprakte fingre på ladning og gods for sin bys øvrighed, skal underskrives og lyde: [på tysk anføres, at NN, borger og indvåner i N, certificerer, at alt gods i skibet, hvor NN er skipper, er destineret at gå til N, ladet og specificeret i denne certifikation og tilhørende ingen andre end ham og handlet for hans midler og altså på hans regning og risiko og ikke ved hemmelig akkord med fjendtlige personer beneficeret ved denne certifikation, til det er bragt in salvum og sælges for fjendens regning]. I certifikationen skal indføres specifikation af alle varer, som tilhører hver certificerende, med mærke og tegn, og de certifikationer, som lyder el. er bekræftet anderledes, agtes af Admiralitetsretten af intet værd. III. I deklarationen og i alle udgivne søpas forbydes det at føre