Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf/392

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

395

1659

12. nov. (Kbh.) Godske von Buchwald og Otte Krag fik forsikring af kongen. GvB har efter kongens anmodning af mangel på andre midler til penge tilbudt sig til den OK såvel som ham selv befalede ambassade til Generalstaterne i De forenede Nederlande at ville forstrække 3.000 rd., for hvilken kapital med rente, 6 pct. pro anno, fra den tid, pengene er optaget og forrentet af ham, han igen må gøre sig betalt af de første penge, som ved dem selv efter deres instruktion kan tilvejebringes hos Generalstaterne. Skulle sådanne penge ikke blive tilvejebragt, da har kongen med Danmarks Riges Råds samtykke at fornøje GvB og arvinger for nævnte kapital og renter og indtil betalingen sker at forsikre ham el. dem med så meget af kronens jordegods til brugeligt pant, som kapital og renter andrager. Dersom flere penge end nævnte 3.000 rd. behøves til ambassaden, førend nogle penge er bekommet fra Staterne, og OK på sin kredit optager el. forstrækker så mange penge el. mindre, vil kongen erkende hans velvillighed i hans tjeneste og med Rigens Råds samtykke for sig og sine efterkommere forsikre ham og arvinger, at han el. de må gøre sig betalt i de tilvejebragte hollandske penge for det, han optager og i kongens tjeneste forbruger mere end de tilsagte 3.000 rd. Slår de hollandske penge fejl, skal han med lige kondition som GVB blive forsikret i kronens jordegods til brugeligt pant. SjR, 24, 497. K. 12. nov. (Kbh.) Hr. Henrik Bielke fik brev om nogle orlogsskibe, som kurfyrsten af Brandenburg begærer på den pommerske side, formenende, at fjenden derved skulle ske afbræk. HB skal kommunikere med de Ruyter derom, om ej nogle hos HB værende orlogsskibe el. kapere kan skikkes did til at gøre fjenden skade og facilitere kongens allieredes forehavende, og kaperne have sikker retræte i Wollin. Dermed etc. SjT, 35, 524. K. 12. nov. (Kbh.) Dr. Hans Svane fik brev om taksigelse i kirkerne for sejren i Fyn. Han skal gøre den anordning, at den følgende dag af prædikestolene bliver gjort almindelig taksigelse i alle kirkerne i Kbh. og Christianshavn for den lykkelige entreprise, som Hans Schack har gjort på Fyn. Dermed etc. SjT, 35, 525. (Tr.: KD, V, 675). K. 12. nov. (Kbh.) Jens Lassen fik brev om at betale Hans Kellinghusen for 22.500 lægtespigere, 100 femtommer spigere og 1.400 sekstommer spigere, som han har lovet at forskaffe mod kontant betaling, hvilket kongen igen vil kontentere JL. Dermed etc. SjT, 35, 525. K. Orig. i Rtk. 216.200.