Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf/443

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Personregister I modsætning til tidligere praksis medtager registeret, ligesom bindene 1651- 58, alle de i brevbøgerne anførte personer, altså også bønderne, jfr. indled- ningen, s. 7. Frederik 3., der i brevbøgerne optræder i 1. person og i udgavens referat- form i 3. person som »kongen«, evt. »H.M.«<, dvs. Hans Majestæt, er udeladt, mens andre danske konger er medtaget. Personer, der blot anføres ved stilling, som rigsmarsken, vinskænken på Frederiksborg, den franske gesandt osv., er så vidt muligt medtaget. Kollek- tiver som lensmændene, sognemændene osv. er dog kun medtaget i sagregi- steret. Er en person omtalt både direkte, ved navn, og indirekte, ved stilling, gives henvisningerne henholdsvis ved sidetal og sidetal i parentes. Personer med slægtsnavn er opført under dette og opføres derpå efter for- navne i én række uanset slægt. Der skelnes ikke mellem adelige og borger- lige, når et slægtsnavn, som Friis, Vind osv., forekommer i begge kategorier. Personer med sen-navn (son-navn) opføres under fornavn, bortset fra de få tilfælde, hvor et sådant er slægtsnavn, som Steensen og Vognsen. Forekommer et navn både som fornavn og som slægtsnavn, anføres først personer med navnet som slægtsnavn, som eksempelvis Bagge, Clara, - Peder Sørensen osv., derefter Bagge Lauridsen, - Pedersen osv. Under de enkelte navne placeres personer med samme efternavn eller samme fornavn alfabetisk efter bosted; af kvinderne placeres her først dem, der anføres som enker, dernæst dem, der anføres med deres mands navn og sidst kvinderne med eget datter-efternavn. Ordningen er især af betydning ved de hyppigt forekommende almindelige navne, som Anders, Hans, Jens, Niels, Peder, Søren, Kirsten, Maren. Af praktiske grunde placeres personer med to sen-navne (som Rasmus Jen- sen Blidsen) under det første. Adelige personer er søgt identificeret ud fra deres patronymikon, især når der optræder flere med samme fornavn. Dette er dog ikke altid muligt, og grundlaget kan være spinkelt, således at fejltagelser vil kunne forekomme. Også angivelse af hovedgårde, som adelige skrev sig til, kan angive personers identitet. Der gives kun én henvisning til hver side, selv om et navn kan forekomme i flere breve på siden. Af pladshensyn anføres henvisninger til flere sider i ræk- kefølge ved angivelse af tallene for første og sidste side i rækken med binde- streg, også hvor det ikke drejer sig om indførsler, der følger efter hinanden. Da en del adelspersoner har samme fornavn, og brevene ofte ikke indehol- der tilstrækkelige oplysninger til en sikker identificering, kan det ikke ude- lukkes, at henvisninger til samme navn kan dække over forskellige personer, eller at en person anført med patronymikon kan være identisk med én af sam- me fornavn, som anføres uden.