FORORD
Da Verner var død i efteråret 1896, blev det flere steder i biografier og biografiske notitser om ham henstillet som en ogpave for danske filologer at samle hans afhandlinger i hvad der fortjente at udgives af hans breve til et lille bind. Da opgaven ikke blev taget op fra anden side, foreslog Marius Sørensen Vibæk i begyndelsen af 1899 Selskab for germansk filologi at tage sig af sagen. Selskabet stod i en egen taknemlighedsgæld til Verners minde – en krans til hans kiste var den förste fællesoptræden af de unge filologer, der senere stiftede Selskabet.
Bestyrelsen henvendte sig så til prof. Cl. Wilkens, der som Verners husfælle havde arbet bestemmelsesret over hans efterladte papirer. Den bunke papirer, der efterhånden hulter til bulter havde opdynget sig i det rum, Verner brugte til papirskurv, havde prof. Wilkens straks efter hans død underkastet et kritisk gennemsyn – et arbejde, der tog et par måneder – og af tusinder af papirslapper udskilt og samlet, hvad der havde nogen betydning, samt opfordret professorerne Vilh. Thomsen og Herm. Møller til at gennemgå det. Da han meget ønskede, at der blev sat Verner et literært mindre, fore-
