slog han en sammenkomst af Selskabets bestyrelse og de ovennævnte professorer, hvor så udgivelsen af Verners afhandlinger og efterladte papirer blev overdraget Selskabet.
Först gjaldt det om at forøge det materiale, prof. Wilkens havde leveret. Det indeholdt foruden en mængde breve til Verner en række udkast og kladder til breve fra ham. Gennem dag- og fagblade blev folk gjort opmærksomme på foretagendet og opfordrede til at indsende, hvad de måtte være i besiddelse af fra Verners hånd. Det var forholdsvis lidt, der kom ind ad den vej. Under et Tysklandsophold skaffede Marius Vibæk en del breve fra Verners gamle Leipzigervenner og fra et par yngre bekendte. Et par forsøg fra hans side på at opspore den store brevveksling, Verner har ført med Hoffory[1], førte ikke – ligeså lidt som en tidligere skriftlig henvendelse fra prof. Herm. Møller til tyske fagfæller – til noget resultat. Den må anses for at være gået tabt på de enkelte breve nær, som Verner senere har fået tilbage, rimeligvis for at benytte deres indhold til sine videnskabelige arbejder.
Da dette materiale var indkommet, overdrog Selskabet ledelsen af arbejdet til Marius Vibæk med bistand af Th. V. Jensen. Da man gik ud fra, at der endnu måtte findes mange breve fra Verners hånd rundt om, forsøgte man at opspore, hvem han overhovedet kunde
have stået i brevveksling med, og foretog så en direkte henvendelse til disse. Her må vi bringe prof. Vilh. Thomsen en varm tak for de mange værdifulde per-
- ↑ de Hofforyske breve findes blandt Verners efterladenskaber.
