Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

sonal-oplysninger, han ydede. Det var således ham, der gjorde opmærksom på pastor Prip, Ourø, der har overladt os alle brevene til hans svigerfader C. W. Smith, uden hvilke det videnskabelige udbytte, Verner havde af sit ophold i Rusland og Kašubien, vilde have været os ret ubekendt.

Foruden fra prof. Cl. Wilkens, prof. Vilh. Thomsen, prof. Herm. Møller og pastor Prip, Ourø, har vi modtaget breve fra Karl Verners brødre: maskiningeniør R. Werner, København, købmand L. Werner, Århus, fabrikanterne G. og F. Werner, Silkeborg og bankdirektør C. Werner, Horsens endvidere fra prof. Fausbøll, prof. O. Jespersen, docent Holger Pedersen, prof. Dines Andersen, museumsinspektor G. Levinsen, forstander G. Forchhammer, Nyborg, prof. Kock, Lund, prof. Johan Storm, Kristiania, prof. Brugmann, Leipzig, prof. Sievers, Leipzig, prof. Mogk, Leipzig, prof. E. Kuhn, München, prof. Steinmeyer, Erlangen, og prof. Heusler, Berlin, hvem vi herved alle bringer vor bedste tak. Breve til andre end de ovennævnte, der findes aftrykt i bogen, er trykt efter kladder blandt Verners papirer, for så vidt de ikke i forvejen foreligger trykt.

Ligeledes bringer vi Carlsbergfondet vor ærbødige tak for den understøttelse, det har bevilget os til bogens udgivelse. Uden den vilde bogen ikke kunne være udkommen herhjemme.

Hensigten med denne „Vernerbog“ er at sætte Verner et minde gennem hans eget arbejde. Det har derfor först og fremmest været vort formål ved hjælp af hans afhandlinger, efterladte papirer og breve at give