Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/250

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Moskvá 21. juni (3. juli) 1872.

Höjagtede hr. professor [C. W. Smith].

.................

Hr. professoren må nu heller ikke tro, at jeg er så bitter[1], fordi jeg hører til disse bidske ny-rationalister i sprogvidenskaben, der svømmer omkring og samler rødder i den fjerne „indogermanische“ tågeflod. Jeg troer, at jeg hører til de mere ædruelige, i det mindste betræber jeg mig stærkt derfor. Jeg indsér meget godt, at den komparative sprogvidenskab, som enhver ny opstående videnskab, strax er gået til yderligheder, og for nu at finde centrum bestræber jeg mig stærkt for at dukke mig ned i sproget, som det lever den dag idag. Den förste dag, jeg traf Sreznewski, begyndte han strax på en filippika imod den komparative sprogvidenskab, dens materielle retning, dens forgudelse af „Lautgesetz'erne“. Jeg følte deb dag hårdt den overlegenhed, man indrømmer én i en disput, ved at man lader ham bruge sit modermål, som man ikke selv synderligt er

  1. Verner havde udtalt sig meget bittert om den måde, filologien dreves på i Rusland. Nærmere oplysninger om hans ophold derovre og de mænd, han der kom sammen med, findes i biografien.