Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

XIX

BIOGRAFI.

han klarhed over forholdene. — Kunik plejede nu og da, når han var stærkt optaget af et eller andet sprogligt problem, til hvis løsning der krævedes kendskab til forskellige fag, at samle repræsentanter for disse hos sig for at få spörsmålet uddebatteret. Til disse sprogkongresser var Verner, hvem Kunik betragtede som en jævnbyrdig videnskabsmand, altid inviteret med. Den förste gang var det oprindelsen til navnet Goter af roden ghu, ghud, fundere, der skulde behandles. Tilstede var foruden Verner iranisten Lerch, Victor Hehn, bibliotekar Berkholz fra Riga, som kender af litauisk og lettisk, og den bekendte kroatiske videnskabsmand Jagić. Den næste kongres fik större betydning for Verner. Selv skildrer han den på følgende måde i et brev til C. W. Smith (9—6—1872):

For nogen tid siden fik Kunik besøg af letten hr. Woldemar fra Moskva … I anledning af hans tilstedeværelse fik K. arrangeret „en lettisk sprogkongres“ i lighed med den tidligere sprogkongres. Da théen var serveret, tog statsråden en stor pakke frem, begyndte at prædike for os, foreholde os vor store ugudelighed, at vi aldrig gik i kirke o. s. v., han lukkede så pakken op og overrakte hver af os et lettisk testamente i foræring. En tilstedeværende lettisk student læste op for os; og efter oplæsningen blev der debatteret navnlig om betoningen („gedehnt“ og „gestossen“). Jagić var tilstede. … Siden hin aften har alt klaret sig for mig, og mit øre kan nu ganske tydeligt skelne alle 4 toner (egentlig kun 2, men både på lang og kort selvlyd).

Det resultat, han i så henseende nåede til, har han udførligt fremstillet i et senere brev til Smith (s. s. 158 ff.). I forvejen var han kommen til klarhed over den lettiske