Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/34

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

XXV

BIOGRAFI.

universitetsbibl. sandsynligvis er bortgivet, tör jeg nok — hvad jeg ikke tidligere har turdet, da der deri kunde søges en indirekte opfordring til at optræde som supplikant for mig — meddele, at jeg har været én af de 46 ansøgere. Jeg indgav ansøgningen nærmest under et tryk fra min familie, thi selv indså jeg, at den vilde blive aldeles håbløs, da ansøgernes tal jo vilde blive legio, og det navn, som jeg kunde sætte under ansøgningen, vilde være aldeles intetsigende. Men næste gang møder jeg igen, og hertil er det, jeg vil forberede mig. Jeg kan ikke forestille mig selv i nogen anden livsstilling, jeg må på et bibliotek, enten det så bliver her eller i Petersborg.

Her har hr. doktoren mine konfessioner. Jeg kan dog ikke tro andet, end at et så beskedent mål må kunne nås i et normalt menneskeliv …

Som man ser en overordentlig let og næm måde at forberede sig på til en biblioteksplads. Følelsen af at han var det eneste medlem af familien, der intet bestilte, blev ham for pinlig. Et forsøg[1] på at skaffe sig noget at fortjene ved privatundervisning i Århus er næppe lykkedes. Han begyndte så at tænke på huslærerplads og skriver til Vilh. Thomsen (26—9—1874):

Jeg kan dog ikke søge för i foråret 1876, da jeg nu vil tage plads som huslærer og ikke godt, om jeg søgte allerede i kommende forår, kan rende fra min kondition efter et par måneders forløb … Dog jeg trøster mig med, at jeg, når jeg kommer til et sted f. eks. Låland el. Falster, hvor dialekten er interessant

  1. Avertissement i Jyllandsposten 26—4—1874.