Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

XXVI

KARL VERNER.

og endnu ikke undersøgt, vil kunne paralysere huslærerlivets ubehageligheder og få året til at gå.

Hen på efteråret var han fast besluttet på at søge huslærerplads. Hans venner fik ham fra det; og han afslog en plads, der blev tilbudt ham. Opholdet hjemme i Århus var ham mere og mere imod og hans tro på fremtiden ringe. 13—2—1875 skriver han følgende brev til sin ven Hoffory:

Men nu til min egen person. „Die schönen tage in Århus sind bald vorüber“. Jeg må nu opgive min partikulierende virksomhed, som jeg har holdt gående snart i 1½ år. Kunde jeg ombytte den med et ophold i Kbh. eller hos Kašuberne, vilde det være heldigst, men hertil er ingen som helst udsigt. Jeg har jo ikke skrevet noget og får selvfølgelig ikke nogen understøttelse. Jeg kan få en plads på jernbanekontorerne med — 16 daler månedlig gage; den er bleven mig tilbudt; men jeg, som har kostet så meget, kan ikke være bekendt at tage herimod i Århus (så vilde jeg da hellere være reservebetjent i Kbh. med lignende gage), og jeg kommer da til at ligge min familie til byrde fremdeles, da jeg vel ikke godt kan friste livet med så lidt. Men der bliver snart åbnet 12 nye stationer, og så vil jeg nok kunne få en plads som 3dje klasses assistent med 36 daler månedlig; tilbyder en sådan lejlighed sig, tager jeg imod den, men må da naturligvis sige farvel til videnskaben, skönt guderne skal vide, at jeg gör det grumme nødigt. — Det sidste, jeg gör, er at tage på landet, som huslærer; jeg har den overbevisning, at jeg da bliver permanent herregårdsindivid, thi for at komme ud af huslærertilværelsen må jeg have et stipendium, et