Dronningens Vej. 28. V.
7. April 1885
Kære hr. doctor –
Jeg er igår bleven hjemsøgt af et ubehageligt memento mori, der tvinger mig til at bede Dem have mig undskyldt imorgen aften. På en spaseretur på strandvejen blev jeg i bedste velbefindende angrebet af et ildebefindende, der begyndte med, at den ene side af mit legeme begyndte at „sove ind” fra fingerspidserne af, og hurtigt endte med bevidstløshed, der dog efter mine megivelsers sigende var ganske kortvarig. Jeg tilbragte et par timer på en seng i et fremmed hus og gik så alene hjem, kun noget døsig i hjærnen. Denne døsighed er aflagt idag, men lægen har på det strengeste påbudt mig at spasere, lade være at arbejde foreløbigt, lage styrtebadet og holde streng diæt, og jeg tör – her, hvor det måske gælder livet – ikke sidde denne ordre overhørig.
Deres hengivne
Karl Verner
