LXVII
BIOGRAFI.
literatur. (doc. Sm. havde, idet mindste indtil jeg forlod Danmark kun holdt sproglige øvelser).
Ikke desto mindre var jeg omsider i mine overvejelser kommen til det resultat, at jeg nok alligevel kunde vove et forsøg på at erobre pladsen, idet intet forhindrede mig i, når pladsen engang var opslået vakant, at indsende en ansøgning, hvori jeg ærligt fremhævede, at jeg i mine kun[dskaber] havde lakuner, jeg efterhånden måtte se at få udfyldt.
Han havde nok efterhånden fået bortræsoneret hele lysten til at komme hjem, var der ikke her hjemme fra (særlig af Fausbøll, Edv. Holm og Wimmer) blevet øvet et meget stærkt pres på ham. Sagen blev drejet sådan, at universitet og ministerium kun vilde göre noget for at opretholde pladsen, hvis Verner vilde have den. Derved blev han tvungen til at søge straks. Han tog så over tvært og søgte trods alle besværligheder og trods de anstrængelser, der fra tysk side blev gjort for at holde fast på ham; 25—11—1881 skriver han til Fausbøll:
Da jeg af Deres sidste brev sér, at sagen angående besættelsen af posten som docent i slavisk sprog og literatur uventet har taget en retning, der ikke tillader mig at tygge drøv på mine betænkeligheder, har jeg taget den raske beslutning at melde mig som petent, idet jeg vel selv endnu er af den overbevisning, — som jeg også åbent vil give udtryk i min ansøgning —, at jeg ikke for tiden er i besiddelse af de til denne post nødvendige kvalifikationer, men dog har troen på, at jeg med årene vil kunne vinde den til embedet hørende forstand.
