LXIX
BIOGRAFI.
der sorterede under ham, færdigt, fik han ikke megen tid tilovers til at forberede sig til sin nye virksomhed. Han begyndte med 2 forelæsninger (oldslavisk, russisk). Han syntes selv, det var lidt tarveligt. Næste semester stod han i lektionskataloget med 3 forelæsninger. Og til hans store forbavselse meldte der sig tilhørere til dem alle. Officielt holdt han så 2 à 3 forelæsninger — dels praktiske, dels komparative — over den slaviske filologis forskellige grene (russisk, polsk, čechisk, serbisk, bulgarisk) og over litavisk. Men i virkeligheden læste han ofte meget mere. Var der en af hans tilhørere, der ønskede at gå videre i et af fagene, læste han med ham; tid og sted rettede sig ganske efter elevens ønske. Snart var det hos Verner, og snart var det professoren, der travede rundt i byen for at læse gratis med sine elever. Var der en eller anden, der af praktiske grunde ønskede at sætte sig ind i et af de slaviske sprog, var Verner straks villig til næste semester at holde forelæsning derover på en for vedkommende belejlig tid, hvis han da ikke foretrak at begynde straks. Verner var altid til tjeneste og villig til at give det udseende af, at det var den anden, der gjorde ham en tjeneste. Denne optræden hang nöje sammen med hele hans opfattelse af sin stilling:
Da jeg i den af den höje sektion udnævnte bedömmelseskomité[1] af sagkyndige er den eneste, som selv sidder inde med et lignende embede, og da jeg tör antage, at forholdene i Upsala er temmelig analoge med forholdene her i Købhvn., må det måske være mig tilladt ved denne lejlighed at meddele mine egne
- ↑ Nedsat i anledning af Lundells ansøgning om ansættelse som professor i slaviske sprog ved Upsala universitet — Brudstykket her er taget af et udkast, der aldrig blev til mere, da Verner sluttede sig til Vilh. Thomsens indstilling.
