LXXIII
BIOGRAFI.
Men også selve forelæsningerne ofrede han megen tid på. Han forberedte sig lige til det sidste til hver time. Han kunde aldrig få dem klare og overskuelige nok. Han udarbejdede lange oversigter f. eks. over den russiske betoning og lånte dem efter forelæsningerne udenvidere ud til sine tilhørere. Hans beskedne optræden fornægtede sig heller ikke her. Han satte sig på en stol nede blandt sine tilhørere. Hans helbred tillod ham ikke, sagde han, at gå på katedret. Han var den fortrinlige lærer, som den må blive, der indretter hele sin undervisning — dens form, tid og sted — udelukkende efter elevernes tarv uden noget hensyn til sig selv. Noget andet er, at Verners liv var for kostbart til at slides op på den måde.
Efter sin hjemkomst har han atter taget fat på sine slaviske accentstudier. Hans rejse til Halle i sommeren 1883 (s. s. LXII) er den sidste opblussen af tanken om at få planen gennemført. Hans forelæsninger slugte efterhånden resultaterne; i dem nedlagde han alle sine iagttagelser og opdagelser; af hensyn til dem har han gennemarbejdet stoffet og bragt det i en afsluttet form, og igennem dem har han fået lejlighed til at meddele andre sine tanker. Det har været ham personlig tilfredsstillelse nok til at tabe enhver interesse for at få sine tanker offentlig frem. Andre var vel også allerede på flere punkter komne ham i forkøbet.
Han var snart optaget af andre nye og store idéer; over for sin broder Ludvig udtrykker han sig således (16—6—1886):
Angående min sproglige idé skal jeg konferere med Dig mundtlig. Kun såmeget: sprogvidenskaben har ikke hidtil kunnet blive exact nok, fordi man ved dens grundelementer, lydene, altfor meget er henvist til det subjective: ethvert individs trommehinde. Den ene hører og opfatter en sproglyd således, den anden anderledes;
