54
107 Første Bog. følge, dersom de vidne Løgn, særdelis, naar Sagen er af stor Vigtighed, og anguar Folkis Ere, Liv og Velfærd, skal de hver for sig selv alleene indkaldis og forhøris, og for dennem oplæsis den Forklaring paa Eeden og Formaning, som herefter bag i Loven indforis, og bør paa alle Tinge, og hvor Ret holdis, paa een Tavle trygt at ophengis. 9. elindis nogen at vidne Baabenbare Logn med sin fri Villie og fulde Forset, saa mand kand kiende, at hand vant Løgn, da straffis hand paa sine to Fingre, og hans Boeslod være forfalden til hans Hushond; Og skal Dommeren lade Skriveren skrive paa de falske Vidner, som fælte blive, og forskikke dem med deris Nav- 13. Capitel. 108 ne, som fælte ere, til een hvers Øvrighed, at de lade dennem forkynde til Herrets -Birke-ellerBye-Ting, og exsecutionen skee. 10. der kieber een an- H'den til at vidne Logn, hand skal være mindre Mand, og straffis paa sin Boeslod, dog ikke paa sine to Fingre. 11. indis der nogen Tid Vidne imod Vidne, og Fin udi een sag, da skal Dommeren grandgiveligen granske og forfare alle de Vidnisbyrd paa baade sider, og domme efter dem, som retvise kand kiendis: Men de, som Uretfærdige findis, forfølgis derfor, som før er mælt. H 12. aver nogen vudnet¹ til et Ting, ne, og 1 Saal KPTC; AN: trykt § 9: Reces 1558 § 16. $10: Frig. 1590 14. Avg. (Nr. 539). Saat, ARPTU; N: vundet $11: Reces 1558 $ 15. $12: jfr. Frdg, 1654 11. Juli § 2.
