82
163 Første Bog. 20. det sig, at Hetvende, eller fleere, paa een Tid begære af Fogden at giøre dem Nam, eller Indførsel, da skal Fogden forst være den følgagtig, som ælst Nams, eller Indførsels, Dom haver; Men forsømmer nogen selv sin Ret, da maa den bekomme Nam, eller Indførsel, som lovligen sin Sag forfølger. 21. And have de lige gamle E een Domme, og paa Tid søge Nam, eller Indførsel, da have de lige Rettighed, og om de Indførsel udj et Gods søge, være derudj Lodtagne hver efter sin Anpart, i hvo og af dennem indforis, med mindre nogen strax Indførselen opsiger, og sig paa ny i andet Gods vil indføre. 22. Men Saal. ANPTU, N; være forst $320-21: Rigens RD. 1621 §51. M 24. Capitel. 164 22. en hender det sig, at nogen haver Nams, eller Indførsels, Dom over sin Skyldener erlanget, og formedelst Indstævning til højere Ret kand ikke Udlæg for sin Fordring bekomme, og een anden imidlertid ogsaa Nams, eller Indførsels, Dom over samme Skyldener erlanger, da skal der af den Skyldigis Boe saa meget afsettis til den første, som Dom erlanget haver, og den betimeligen for Rettens Middel, som den anden Udlæg giøre ville, forkynde lader, som hand kand billigen blive fornojet med for sin Fordring og anvente Bekostning, hvilket skal saa længe i Arrest forblive, indtil endelig Dom imellem hannem og hans Skyldener afsagt vorder, og før end det saaledis afsat vorder, maa § 22: jfr. Reces 1643 2. 15, 6.
