93
185 Første Bog. retten, bliver ved Magt kient; Og dersom den Beskylte, eller hans Slegt og Venner, ikke vil stævne Sagen til Landsting, eller Overret, da staar det Sagsøgeren frit for der endelig Dom at tage. A 52. lle Misdedere, som blive domte, enten fra Liv, eller Ere, skulle, efter endelig Dom falden er, uden videre Forhalning strax udstaa deris Straf; Men dersom Kongens Befalningsmand, eller anden Øvrighed, eller og Dommeren selv, for Samvittighed, eller anden vigtig Aarsag Skyld, kunde have Betænkende at lade nogen henrette, da skulle de Kongen derom Ufortovet søge, og sig siden efter Kongens Svar og Villie forholde. 1 53. Sag- 1 Saal, ARPTO; N: Aarsags 82: Reces 1643 2. 1. 5. 353: Reces 1558 § 13. Sa 24. Capitel. 186 53. agsøgeren, eller Husbonden, skal tilbyde den, som rettis skal, sex Dage tilforn Præsten, som hannem i hans Siels Saligheds Sag skal undervise, og hannem Sacramentet meddeele, om hand det begærer. N 54. aar nogen Dom or indstævnet til højere Ret, og Stævningen for dem, som Exsecution giøre skulle, fremleggis, da bør der ingen Exsecution at skee efter samme Dom, for end derpaa bliver kient af højere Ret. 55. S ærdelis skal ingen Misdædere, som begærer for Retten, naar Dom § 55: jfr. Kristiern II.s Landret 73, Reces 1576 § 8.
